Nye kaffekander

Hvordan fejler centrum-venstre, når den yderste højrefløj kan mobilisere mange borgere? Hvordan genskabes borgernes tro på, at det nytter noget at opbygge samfund, velfærdsstater og bruge politisk regulering som fælles løftestang?

I dag var der kommet et nyt mikrofonsystem i Europaudvalget. Og i sidste uge var der kommet nye, flotte kaffekander. Det står i skærende kontrast til en af de sager, der var på dagens dagsorden, som er endnu et eksempel på, hvordan Folketinget - igen igen - lader magten sive.

I dag blev det besluttet, at Folketingets Europaudvalg ikke længere skal behandle en række sager om kemikalietilladelser. Det overlades til regeringen.  

Så mens udstyret og kaffekanderne bliver fornyet, udhuler Folketingets udvalg deres rolle som demokratisk og parlamentarisk institution. Europaudvalget er dog stadig en magtfuld institution. Problemet er, at magten roligt men sikkert siver ud og løber over til regeringen. Dette bør vi være opmærksomme på i en tid med tydelige demokratiske kollaps/udfordringer.

Politisk klaustrofobi: apati eller kamp?

Jeg hørte et radioprogram i går om tysk politik. Interviewet handlede om, hvilken konkret politik AFD arbejder for. I løbet af interviewet afspillede de flere klip fra andre medier med udtalelser om, at demokratiet bliver udhulet indefra og at Tyskland går i retningen af et autoritært samfund. Det mindede mig om stemningen omkring Trump i valgkampen til første valgperiode.

Det mindede mig om den politiske klaustrofobi, der sniger sig ind på en, samtidig med at der opstår en lyst og et behov for at bekæmpe udviklingen. Problemet er blot, at de fleste desværre først bliver opmærksomme på problemerne, når skaden er sket; når udviklingen er irreversibel. I dag er Trump blevet genvalgt som manifestation på et demokratisk kollaps. Det samme kan se ud til at være i proces i Tyskland.

Hvad gør vi i Danmark? Kan vi forvente den samme udvikling de næste 10-15 år?

Men hvorfor er det nu, at demokrati er værd at kæmpe for? Er det ikke blot noget, vi kan hælde ud med badevandet i jagten på vækst, stormagtsdrømme og politisk lidenskab?

Demokratiske værdier er knyttet til en universalistisk retfærdighedsforståelse. Dette ligger til grund for velfærdsstaten, hvor alle menneskers liv, sundhed mv. respekteres og beskyttes. For det andet, knytter det an til vigtigheden af en stærk retsstat, som har de lovgivningsmæssige rammer til at beskytte alle borgere og virksomheder.

Der er derfor i høj grad behov for en centrum-venstre-politisk vækkelse

Et tredje vigtigt element er den parlamentariske lovproces. Hvorfor er den vigtig? Jo, fordi det er et af de steder, hvor de enkelte borgeres stemme kan blive hørt. Hvis der ikke er en parlamentarisk proces, er der ikke nogen demokratisk beslutningsproces, men blot teknokratiske beslutninger - truffet af en mere eller mindre oplyst konge, suveræn eller statsminister.

Når højrepopulisterne drejer i retning af en anti-humanistisk autoritær retning, så efterlader de borgerne på perronen. Dels ved, at de universelle retsgarantier konstant udfordres. Dels ved, at politikerne ikke længere forsvarer retsstaten og parlamentarismen.

Der er derfor i høj grad behov for en centrum-venstre-politisk vækkelse, der kan mobilisere ønsket om en universalistisk og grøn velfærdsstat og en stærk parlamentarisme. Det er, hvad jeg ser, som det eneste modsvar.

Hvorfor er der behov for et nyt parti til at kæmpe den sag? Det er der fordi parlamentarismen globalt lige nu svækkes - bl.a. herhjemme i Danmark. Jeg har en lang række konkrete eksempler. I dag vil jeg blot fortælle om en af dem.

Parlamentarisk kemikaliepolitik

Et af Folketingets vigtigste parlamentaristiske institutioner er Europaudvalget. Det er her regeringens EU-politik kan kontrolleres og sikres en folkelig forankring. Men som jeg skrev om i sidste uges nyhedsbrev, så oplever udvalget løbende pres og stress for at slække på kontrollen. Her er et eksempel fra i dag.

Europaudvalget har i lange perioder kæmpet for at styrke deres position i dansk politik. De har kæmpet for mere åbenhed og adgang til dokumenter i ordentlig tid. Det kan læses ud af såkaldte “beretninger”, der er blevet vedtaget i gennem tiden.

Der er mange elementer her, som er vigtige at forholde sig til. Men det ene, som jeg vil nævne i dag, er, at der er mange EU-sager som vedtages på det, der hedder "komiténiveau". På trods af dette skal Europaudvalget behandle de sager. Det kan fx være hvilke kemikalier, der er tilladte og hvilke der ikke er.

Og her kommer det vigtige. Udvalget har igennem tiden kæmpet for at få mere demokratisk, politisk og parlamentarisk kontrol med denne type af sager.

I Beretning om Europaudvalgets fremtidige arbejde (2000/1 BR 3) fra 2001 skriver udvalget fx, at “anvendelsen af komitéprocedurerne tiltrækker sig øget opmærksomhed og medfører spørgsmål om snitfladen beslutningsmæssigt mellem komiteerne og parlamentarikerne” [...]. Regeringen er enig med Europaudvalget i, at tilstrækkelige tidsfrister i EU-proceduren generelt er vigtige for den hjemlige demokratisk-politiske proces, og arbejder aktivt for, at der bliver tid til at gennemføre en ordentlig hjemlig politisk og demokratisk procedure”.

Det betyder med andre ord, at for 25 år siden var man meget opmærksom på at opretholde Europaudvalgets demokratisk procedure.

I 2013 sker der et stort skifte. I Beretning om styrkelse af Europaudvalgets adgang til information om forhandlinger i Rådet (nr. 6) fra 2013 oprettes der en ny ordning, der hedder “standardmandat”. Det betyder, at udvalget kan beslutte, at en række enslignede sager kan behandles samlet.

I dag har det udviklet sig til en praksis, hvor disse sager ikke længere bliver diskuteret i Europaudvalget, og typisk bliver sendt ud sent aften før som en hastesag. Her er et aktuelt eksempel fra i går aftes 21.58, hvor frist for kommentarer er næste morgen kl. 09:

Nu til den konkrete sag

Under flertalsregeringen har udvalget besluttet at opfordre regeringen til at øge brugen af standardmandater. Derfor skulle vi på mødet i dag diskutere endnu en sag, hvor et helt område bliver afpolitiseret og afdemokratiseret på ubestemt tid.

Sagen drejer sig om kandidatlister med kræftfremkaldende, hormonforstyrrende og miljøbelastende stoffer. Regeringen siger, at de fremadrettet vil vægte de socioøkonomiske hensyn højere end hensyn til menneskers sundhed og miljøet.

Man kan godt tro det er løgn. Men det er altså positionen. Og det drejer sig altså om sager om stoffer, som er ulovlige, men som virksomheder søger om at få lov til at bruge alligevel.  

Dobbeltproblematik

Dette er endnu et eksempel på den dobbelte problematik, jeg forsøger at formidle: Vi får aldrig bedre miljøpolitik før vi får velfungerende parlamentariske processer - gennem et mere velfungerende Folketing. Og det handler ikke om en håbefuld fantasi, men om i første omgang at rulle situationen tilbage til 1990'erne, hvor Folketinget og Folketingets udvalg tog deres opgave mere alvorligt. I dag slækkes der på niveauet, kvaliteten og på kontrollen. Og konsekvensen er mindre miljøpolitik og mindre velfærdsstatspolitik i det hele taget.

Jeg fik indskrevet, at jeg var i mod udvalgets vedtagelse af standardmandat ift. de farlige stoffer:

Regeringen fører ikke blot en politik, hvor de nedprioriterer menneskers sundhed og miljø. De har også en strategi, hvor de rykker sager ud af Folketinget, således at det bliver sværere overhovedet at have en politisk-parlamentarisk holdning til menneskers sundhed og miljø ift. europæisk kemikaliepolitik.

Til udvalgsmødet appellerede jeg af flere omgange til udvalgets medlemmer om at huske på deres rolle som folkevalgte - i stedet for at løbe regeringens ærinder. Vi diskuterede emnet en time. Det endte at stå klart, dels hvad den miljøpolitiske problematik handlede om, og dels hvad den principielle sag handlede om. Men flertallet var givet på forhånd.

Sagen endte med, at udvalget håbede på, at NGO'er kunne løfte sagerne igennem deres høringssvar. Desværre har forbrugerrådet Tænk samtidig skrevet, at der laves nye regler, der gør, at sagerne IKKE længere bliver sendt ud på høringslister, hvorfor det bliver vanskeligere for NGO'er at finde sagerne.

Positiv note

For at ende på en positiv note, skal det siges, at Europaudvalget stadig fungerer som et parlamentarisk rum, hvor landets ministre og statsministre skal komme og forklare og forsvare deres politiske holdning. Det er stadig tydeligt, at ministrene ofte bliver udfordret, når de skal svare på udvalgets spørgsmål. Så hvis der ikke var en flertalsregering, ville regeringen reelt i mange tilfælde være i risiko for at komme i mindretal. Og det ville betyde, at partier med afgørende mandater ville have stor magt i udvalget.

Her er et billede fra dagens møde hvor økonomiministeren var i Europaudvalget, og forlægger regeringens forhandlingsoplæg om blandt andet Energibeskatningsdirektivet, som vi brugte en times tid på at diskutere:

Grønne Demokraters kamp for en universalistisk og grøn velfærdsstat

Som skrevet, mener jeg, der er behov for en centrum-venstre politisk vækkelse og et parti til at kæmpe denne sag på parlamentarisk niveau. Derfor håber jeg, at du vil sende Grønne Demokrater en vælgererklæring eller dele dette nyhedsbrev.