Kan kapitalismen tøjles?

Jeg bliver ofte spurgt om min holdning til de økonomiske uligheder, der forøges årligt globalt. Mange savner en klar kritik af kapitalismen, når jeg kritiserer konkurrencestaten og dens konsekvenser. Men der er en vigtig sondring her.

Der er en tredje position mellem dem, som fremmer og støtter en hyperkapitalistisk verdensorden og dem, som har en anti-kapitalistisk dagsorden.

Kritikken af konkurrencestaten handler om, at den bevidst, og ud fra ideologiske principper, udsulter den offentlige sektor for på den måde at skabe et godt argument for bruge borgernes og statens penge på at fremme det private. Denne logik er faktisk fremmed for den kapitalistiske logik, der handler, at det, der ikke kan klare sig på markedet, skal falde for at give plads til ny innovation.

Jeg arbejder derfor for et velfungerende kapitalistisk marked, der er reguleret af en velfungerende velfærdsstat, som kan beskytte borgere og virksomheder imod den arbitrære tech-feudalisme, populisme og fascisme.

Demokratiets tilstand

Tak for det store fremmøde og engagementet i fredags til mit oplæg om demokratiets tilstand. Med over 100 engagerede fremmødte blev det til en spændende aften med gode dialoger, og tak til dem, der også gav deres støtte til kende - der er tydeligvis en stærk støtte til at komme i mål med vælgererklæringerne til Grønne Demokrater.

Mit oplæg handlede om: (1) et historisk oprids af demokratisk udvikling i det 20. århundrede, (2) hvordan efterkrigstidens demokratisering er blevet erstattet af en global af-demokratisering, samt hvad jeg oplever på Christiansborg (3) samt behovet for Grønne Demokrater.

På torsdag den 6/2 kl 20-21 holder jeg oplægget om Demokratiets tilstand online, hvor alle der ikke kunne være med i fredags, kan være med. Det vil være muligt at stille spørgsmål. Online-eventet kan tilgås her.

Fredagens oplæg affødte en række spændende spørgsmål og diskussion. Jeg vil kort her udfolde to af pointerne. Den ene handlede om kapitalisme og den anden om konkurrencestatens mønster på tværs af alle samfundssektorer.

Er kapitalismen fjende?

Som en del af afdemokratiseringen er der sideløbende sket en deregulering af de nationale og globale finansmarkeder. Det betyder nu, at verdens aktiver i mindre grad er knyttet til den reelle økonomi, vi borgere møder. Det betyder, at uligheden i verden aldrig har været større. Verdens 500 rigeste er 10.820 milliarder rigere, og tech-giganten Elon Musk har næsten fordoblet sin formue, der nu lyder på 432 mia. dollars. Tallene i sig selv er absurde.

Faktummet, at dette desværre går ud over verdens fattigste (faldet i fattigdom er gået i stå i takt med den økonomiske ulighed er forøget), og at 44 % af verdens befolkning lever under fattigdomsgrænsen, bør være en øjenåbner for alle. Deregulering og ulighed har været så omfattende, at alle - både på højre- og venstrefløjen - bør kunne se, at det er uholdbart. Selv IMF har konkluderet, som der står i artiklen, at den høje ulighed hæmmer vækst og fattigdomsbekæmpelse og derudover mindsker tilliden til demokratiske institutioner.

I fredags blev jeg spurgt ind til, om kapitalismen er hovedproblemet, og om det var vigtigt, at Grønne Demokrater stod på en klar anti-kapitalistisk dagsorden. Mit svar er klart nej. Jeg betragter kombinationen af en dansk velfærdsmodel og en reguleret markedsøkonomi som den gode model. Årsagen er, at i dag er vi kritiske overfor den frie kapitalisme, fordi den er uretfærdig og begrænser mange menneskers frihed. Men for 50-100 år siden var der en lignende kritik af de store fascistiske stater, som var uretfærdige og begrænsede mange menneskers frihed.

Se TVFlux video fra oplægget, hvor jeg kort kommer ind på om kapitalismen kan tøjles:

 Når der er én for dominerende kraft - hvad enten det er en ureguleret kapitalisme eller den stærke stat - så slår den typisk over i en dysfunktionel og uretfærdig model. Derfor er der behov for en blandingsmodel, hvor markedet, stat og civilsamfundet kan balancere hinanden.

Jeg arbejder konkret for et velfungerende kapitalistisk marked, der er reguleret af en velfungerende velfærdsstat, som kan beskytte borgere og virksomheder

Og endeligt er det vigtigt at nævne: Hovedfjenden i dag er ikke længere kapitalisme. Meget af det, som sker i dag, skal ikke betegnes som kapitalisme, men som feudalisme og fascisme. Det har jeg i efteråret skrevet en artikel i Information. Og efter en kritisk replik havde jeg endnu en artikel i Information. Artiklerne og deres forklaring om moderne feudalisme kan læses på min hjemmeside, og her.

Jeg arbejder konkret for et velfungerende kapitalistisk marked, der er reguleret af en velfungerende velfærdsstat, som kan beskytte borgere og virksomheder imod den arbitrære tech-feudalisme, populisme og fascisme.

Er konkurrencestaten et mønster?

I fredags blev jeg også spurgt ind til, hvorvidt jeg så konkurrencestaten som et mønster, der går igen på tværs af alle samfundets sektorer. Svaret er: Ja, det gør jeg. En af hovedpointerne i min bog Klimastaten er netop kritikken af konkurrencestatens manglende evne til at administrere alle public service opgaver, der pr. definition ikke kan markedsliggørelse. Vi får med andre ord ikke bedre miljøpolitik af at få en masse private konsulenter til at stå for meget af arbejdet. Vi får ikke mere rent vand ved at sætte vandselskaberne til økonomisk at benchmarke på effektivitet. Osv osv.

Tværtimod får vi dårligere offentlige ydelser indenfor alle sektorer. Det kan der individuelt kompenseres for. De enkelte borgere, som i dag har en privat sundhedsforsikring (hvilket efterhånden er stort set alle), vil i lang tid mærke mindre til forandringerne. I hvert fald så længe de har deres arbejde, som de private sundhedsforsikringer i det fleste tilfælde er knyttet til.

Det giver ikke mening at betale høj skat for et offentligt system, der skal finansiere en dyrere privat sektor, som man så skal have en privat sundhedsforsikring til at få adgang til.

Men det betyder samlet set, at vi som borgere i Danmark ikke længere kan have de samme forventninger til staten. Vi vil opleve mere uretfærdighed. Vi vil kende flere og flere, som på forskellig vis vil blive ramt.

På sundhedsområdet er ambitionen i regeringens store sundhedsreform at skrue op for liberalisering og markedsgørelse af opgaverne. Fx. er svaret på ventelister i det offentlige at øge udbuddet af opgaver til private leverandører og styrke det private endnu mere.

Det mener jeg er en politisk forkert vej at gå. Men hvis regeringen vil gå den vej, burde den samtidigt sænke skatterne. Det giver ikke mening at betale høj skat for et offentligt system, der skal finansiere en dyrere privat sektor, som man så skal have en privat sundhedsforsikring til at få adgang til.

Fjenden er således ikke kapitalisme og det private marked. Derimod er fjenden den konkurrencestat, der bevidst, og ud fra ideologiske principper, udsulter den offentlige sektor for således at skabe en præmis og et godt argument for bruge borgernes og statens penge på at fremme det private: Nemlig det, at det offentlige ikke (længere) kan løfte opgaverne.

Konkurrencestatens logik er på den måde faktisk fremmed overfor en kapitalistisk logik, som netop handler om, at hvad der ikke kan klare sig på markedet, skal falde for at give plads til ny innovation.

Det skrev jeg om i en artikel i Financial Times i 2020, hvor jeg endte med at konkludere:

Don’t be afraid of capitalism. Don’t be afraid of the future. But be very wary of politicians trying to appease your short-term interests

Vælgererklæring

Hvis I endnu ikke har givet Grønne Demokrater, eller kender nogen, I gerne vil sende en opfordring videre til, kan I følge linket her.