Parlamentarisk strategi i Grønne Demokrater
- Et opgør med forligsparlamentarismen
Grønne Demokrater (GD) tager et opgør med den eksisterende kultur på Christiansborg ved at arbejde ud fra en konkret parlamentarisk strategi, som kort kan opsummeres med følgende:
Åbent: Vi deltager ikke i lukkede forligskredse. Vi læser lovforslag i stedet, og al behandling af dem skal foregå i det åbne rum i Folketinget.
Frit: Vi har ingen partidisciplin. Ordførere kommer kun med anbefalinger. Alle stemmer ud fra deres egen overbevisning, og efterlever derved Grundlovens bogstav og ånd.
Vidensbaseret og grundige lovprocesser: Der skal være tid og vilje til at grundige lovprocesser, hvor viden bliver inddraget, lyttet til og respekteret i alle dele af beslutningsprocesser, og derfor skal lovforslag også behandles tre gange, som der står i grundloven, at de skal. Vi stemmer kun om lovforslag, som vi har behandlet grundigt tre gange.
Politik i praksis
For at være et velfungerende parti kræver det, at vi er enige om, at vi er et fællesskab med et stærkt demokratisk kompas og en vidensbaseret tilgang til politik.
For at være et velfungerende fællesskab, som har politisk repræsentation i Byråd og i Folketinget, som ikke blot er enige om de grundlæggende principper og langsigtede visioner, kræver det også, at vi er nogenlunde enige om, hvordan vi prioriterer arbejdet. Det er i høj grad et spørgsmål om, hvordan vi arbejder i og med de parlamentariske og demokratiske processer.
Partierne kommunikerer ofte om deres politiske arbejde ved at tale om deres politiske visioner og store politiske udspil. Men i hverdagen og i den politiske praksis er det ikke det, som de bruger tid på. Der er deres arbejde meget mere responsivt ift. konkrete problemer og udfordringer, der skal løses, dansk lov der skal tilpasses EU-lovgivning samt regeringens lovforslag.
Derfor mener Grønne Demokrater, at vi skal begynde at interessere os mere for partiernes parlamentariske strategi og arbejdsmetoder, samt hvordan de arbejder i hverdagen - frem for deres flotte kampagner og slogans, som sjældent har meget med den politiske praksis at gøre.
De konkrete spørgsmål som melder sig er; hvornår stemmer et parti ja/nej til konkrete lovforslag, og hvornår er et parti med i politiske forhandlinger/aftaler? Hvordan arbejder partierne med lovforslag og EU-politik?
Et velfungerende parti, hvor borgerne kan følge med i partiets parlamentariske arbejde, kræver en klar og åben parlamentarisk arbejdsmetode, klare principper for prioriteringer mellem forskellige ønsker. Det kan man kalde for en parlamentarisk strategi. Theresa oplever ofte, fx i EU-udvalget, at en minister remser alle de ambitioner, de besidder op. Når hun så beder ministeren forholde sig til, at nogle af målsætningerne er modstridende, viser det sig altid, at der selvfølgelig er en implicit politisk prioritering. I den nuværende praksis prioriteres fordele for landets største virksomheder ofte over landets små og mellemstore virksomheder. Derudover figurerer klima, miljø, natur, etc. slet ikke som reelle politiske tiltag, når det kommer til stykket.
Ift. at partierne havde klare politiske prioriteringer, som borgerne også kendte, var det traditionelt nemmere, da al politik var mere ideologisk præget. Det gav en klar, nem og enkel strategi for det parlamentariske arbejde: “Hvis vi er på venstrefløjen er vores prioritet altid arbejdernes rettigheder. Vi stemmer for, alt der forbedrer deres vilkår, og imod alt, der forringer deres vilkår”. Og tilsvarende på højrefløjen ift. arbejdsgivere. I dag er meget ideologi skjult. Det betyder, at meget politik er baseret på “brede forlig” på tværs af hele Folketinget. Det vil sige, at det meste politik i dag rummer både Dansk Folkeparti og Enhedslisten. Den politiske linje og prioritering af forskellige hensyn fortoner sig typisk i en pæn sproglig indpakning.
Men der er en ideologisk linje i de politiske aftaler og i lovgivningen. Den nuværende linje, som altså fra Enhedslisten til Danske Folkeparti ofte ligger stemmer til, er en klar linje, som ligger inden for konkurrencestatens logik. Det betyder i praksis, at de største virksomheders økonomiske gevinst prioriteres over alt andet, herunder små- og mellemstore virksomheders konkurrenceevne, sundhed, natur, dyr og klima.
Spørgsmålet er derfor, hvad vi i praksis gør , når al lovgivning og alle aftaler baserer sig på konkurrencestatens ideologi, der tilsidesætter demokratiske idealer samt faglig viden. Hvordan kan vi inden for dette system arbejde for forandring?
Parlamentarisk strategi
I Grønne Demokrater (GD) har vi en parlamentarisk strategi, der adskiller sig fra de andre partier på Christiansborg. Vores fokus er det parlamentariske arbejde, hvor vores opgave er at opretholde Folketinget, som den institution, der kontrollerer regeringens forvaltning af borgernes mandater.
Konkret betyder det, at vi ikke deltager i lukkede forligskredsmøder hos ministeren. Vi trækker os ud af Christiansborg-boblen. Partidisciplin tolereres ikke. Alle må stemme ud fra deres overbevisning, som det står i Grundloven. I praksis vil vi være en gruppe, der argumenterer, henviser til eksperters vurderinger af lovforslag samt rådfører os med Folketingets faglige personale. Ordførere, der sidder med de enkelte lovforslag, vil evt. anbefale et ja/nej til gruppens øvrige medlemmer. Hvis det er relevant, vil vi fremlægge ændringsforslag til lovforslagene for at adressere vores bekymringer.
Vores antagelse er den, at hvis et lovforslag ikke kan overbevise gruppens medlemmer med argumenter, så er det nok fordi lovforslaget ikke er en god ide og at de borgere medlemmerne repræsenterer heller ikke vil synes det er en god ide.
Christiansborg-boblen
Vores parlamentariske strategi står i modsætning til det, som de fleste partier på Christiansborg har valgt som strategisk linje, som vi kunne kalde for den Christiansborg-taktiske strategi. Deres metode til at arbejde for deres politiske visioner er at deltage i det Christiansborg-taktiske spil. Det betyder, at ambitionen er at blive anset for at være en loyal samarbejdspartner. Det betyder, at de får lov til at ændre småting i lovforslagene en gang imellem. Deres strategi er at være med i alt, og inden for den eksisterende politiske ramme at arbejde for deres politiske prioriteringer.
Her handler det om at arbejde inden for rammer, og forsøge at ændre en lille smule hver dag. Inden for denne Christiansborg-taktiske strategi er den vigtigste aktivitet forligskredsmøder. Selve lovgivningsarbejdet, i Folketingssalen og til udvalgsmøder, underprioriteres eller prioriteres slet ikke.
Problemets omfang ift. Christiansboblen og forligsparlamentarisme har vi udgivet et notat om.
Hovedresultaterne er (baseret på data fra sidste samling 2023-24):
Der er en bevægelse fra det åbne til det lukkede politiske rum. Lidt over en tredjedel af alle lovforslag er ikke til fri afstemning i Folketingssalen: 35,5 % af alle lovforslag er forligsbelagte.
Oppositionen er blevet opslugt af regeringen. Oppositionen er i store træk ikke-eksisterende i Folketinget ift. lovbehandling. I 71-94 % af alle lovforslag stemmer oppositionspartierne ens med regeringen uden lovbehandling.
Grundlovens §56 bliver krænket: Folketingsmedlemmer er ikke frie til at stemme efter egen overbevisning pga. partidisciplin: i 99,7 % af tilfældene stemmer folketingsmedlemmer med deres parti.
Grundlovens §41 bliver krænket: 2. og 3. behandling i Folketinget er kun en ceremoniel proces: I 90 % af alle 2. og 3. behandlinger er der ingen substantiel behandling og ingen folketingsmedlemmer tager ordet.
Grønne Demokrater (GD) tager et opgør med den eksisterende kultur på Christiansborg ved at arbejde ud fra en konkret anden parlamentarisk strategi, som kort kan opsummeres med følgende:
Vi deltager ikke i forligskredse. Vi læser lovforslag i stedet for, og al behandling af dem skal foregå i de åbne rum i Folketinget.
Vi har ingen partidisciplin. Ordførere kommer kun med anbefalinger. Alle stemmer ud fra deres egen overbevisning, og udøver derved Grundlovens bogstav og ånd.
Vi behandler lovforslag tre gange (som der står i grundloven, at de skal).