Gældsdiplomati i Ukraine

 

I dag har jeg en kronik i Information med de pointer, som jeg har tidligere delt her på nyhedsbrevet. Vores støtte til Ukraine er i vidt omfang lån, der kan fange landet i en gældsfælde | Information. Sagen er et eksempel på, hvordan væsentlige detaljer af politik forsvinder i pæne overskrifter.

 

Ukraine får en kat med i sækken, når vi støtter dem. Er det fair?

Ukrainepolikken og lånebetingelserne er et eksempel på, at alle politiske områder og sager kræver et vågent blik fra alle - både i Folketinget, men også journalister og borgere. Der kan være stor politisk enighed om en sag, fx om at støtte Ukraine som følge af krigen med Rusland. Men når man graver et spadestik dybere, er der ofte stærke ideologiske kløfter i det realpolitiske arbejde, som ellers ville være blevet overset.

Bag slagordene om vores ubetingede støtte til Ukraine, er der betingelser, som kan ende med at koste Ukraine dyrt.

Ift. støtten til Ukraine er der en klar ideologisk linje, som langt fra alle burde være enig i. Faktum er, at Danmark bidrager til at Europa og IMF fører en gældsdiplomatisk politik over for Ukraine. Kroniken kommer også ind på, hvordan dette er en kritisabel, men almindelig praksis, som IMF foretager hos mange udviklingslande.



Hovedpointen er, at bag slagordene om vores ubetingede støtte til Ukraine, er der betingelser, som kan ende med at koste Ukraine dyrt.

 

 

Først og fremmest er meget af vores støtte til Ukraine baseret på lån. EU og IMF har siden 2022 udstedt flere lån til Ukraine. I 2022 lånte EU Ukraine 7,2 milliarder euro og i 2023 lånte EU Ukraine 18 milliarder euro.



Fremadrettet 2024-2027 låner Ukraine nye 33 milliarder euro som en del af Ukraineplanen, og for 2025 udstedes nye MFA-lån, de bl.a. har til formål at muliggøre tilbagebetaling af tidligere lån.



Det mener jeg, virker som en uholdbar model for Ukraine, som vil gældsætte dem langt ind i fremtiden.

Den påståede idealisme saves over af den førte udenrigspolitik

Dernæst kommer støtten og lånene med en række reformbetingelser, der bl.a. handler om at privatisere flere tusinde af deres offentligt ejede selskaber og flere banker.

Min bekymring er, at dette sker under krigstid, og at selskaberne sættes til salg under en lavere værdi. Dette vil komme internationale investorer til fordel - på bekostning af de ukrainske borgere.



Kroniken handler om en analyse af dette låneforhold og dansk udenrigspolitik, der vægter danske erhvervsinteresser i en grad, der saver dets påståede idealisme over.



Rettelse

I sidste uge havde der sneget sig et billede ind to gange. Her kommer det rigtige fra Europaudvalget, som viser, hvordan ministrene stadig skal forsvare den danske position, når de er i Bruxelles og diskuterer europæisk politik:

 

 

Grønne Demokrater

Jeg håber, at du vil sende Grønne Demokrater en vælgererklæring eller dele dette nyhedsbrev.

Forrige
Forrige

Næste
Næste