Principprogram for Grønne Demokrater

Vi arbejder for social og grøn retfærdighed, og har derfor et ideologisk ben i det, som traditionelt hører til den venstre side af midten, men samtidig arbejder vi for en samfundsforståelse, hvor borgerne hverken betragtes som arbejdere eller ofre for staten. Vi tager udgangspunkt i, at alle borgere er værdige, ansvarlige og ønsker at skabe egne eksistentielle livsbaner. Vi værner derfor om borgernes ukrænkelige frihed, og deres entreprenante muligheder, små- og mellemstore virksomheders konkurrenceevne, innovations- og techpolitik, hvilket gør, at vi har et ideologisk ben i det, som traditionelt hører til den højre side af midten. 

Grønne Demokrater abonnerer på følgende principper for moral, politik og økonomi:

Liberal parlamentarisme: Grønne Demokrater er et politisk parti, hvis forandringsteori er liberal parlamentarisk demokrati, der opstiller kandidater til alle demokratiske valg. Vi ønsker at skabe et bedre samfund gennem politik. 

Socialdemokratisme: Vi står på skuldrene af en socialdemokratisk arv, hvor målet er en retfærdig fordeling af goder, og vi har et lighedsideal ift. sundhed, folkeskole, pension, etc. Det bygger på de moralske principper om humanisme og universalisme: alle mennesker er værdifulde og har lige ret. 

Værdiliberalisme: Vi står på skuldrene af en værdiliberal tradition, hvor borgernes frihed og ukrænkelighed er endegyldige, og som vi politisk skal værne om. Denne tradition gør, at retsstatsprincipper er den vigtigste valuta. Det betyder, at vi værner om borgernes ret til at oprette virksomheder og sælge private goder på et marked. 

Civilsamfundet: Vi står på skuldrene af den danske tradition for andelsbevægelse, højskole og foreningsdanmark. For os er det vigtigt, at borgerne har mulighed for og tid til at engagere sig i fællesskaber. Vi skal skabe et samfund, hvor vi anerkender, at vi er afhængige af hinanden. Vi betragter civilsamfundet som en myndiggørelse af det enkelte menneske, der gennem fællesskaber kan dannes, skabe værdi og meningsfuldhed. 

Markedsfejl og fri konkurrence: Vi er samtidig meget bevidste om de markedsfejl, der er, hvorfor vi abonnerer på et stramt reguleret markedet, hvor klima, miljø, borgernes sundhed, etc. ikke skal være konkurrenceparametre, men krav om regulering ved lovgivning. Omvendt mener vi, at politisk indblanding af den frie konkurrence i form af statsstøtte og puljer skla begrænses. Målet er en skarpere adskillelse mellem statens opgaver og markedets råderum, som i konkurrencestatens tidsalder er blevet blandet sammen. 

Offentlig ledelsesfilosofi: Vi ønsker at trække den nuværende økonomiske logik ud af statens offentlige institutioner. Vi ønsker at staten skal administreres efter faglige principper inden for en moralsk og politisk ramme og retning. 

Vi ser et klart moderniseringsprojekt for os, hvor den offentlige sektor skal have en ny type offentlig ledelse, hvor det ikke er primært økonomiske incitamenter, der er drivkraften. I stedet ønsker vi, at det er hensyn til almenvellet og embedsfolkenes faglige ethos, der skal drive den offentlige sektors raison d´être. Målet er et vidensbaseret samfund.

Det vil have effekt på alle af samfundets sektorer. Særligt ift. miljø og klimapolitik er der et stort regulatorisk efterslæb efter konkurrencestaten, som skal indhentes. 

Ressourceøkonomisk budget: Vi foreslår en ressourceøkonomisk budget-tilgang til statens ressourcer, der kan tilbagekoble vores samfundsøkonomi til det ressourcegrundlag, der i konkurrencestaten betragtes som gratis og uendeligt. Vi står på skuldrene af Momentums budget-tilgang til atmosfærens CO2-regnskab, fordi det er den fagligt set korrekte måde at lave klimapolitik på. 

Langt flere ressourcer, end vi troede, overudnyttes og har langsigtede skadelige effekter - også med den nuværende økonomiske tankegang. Det kræver et fagligt baseret regnskab over ressourcer, såsom nitrogen og fosfor. På baggrund af det regnskab og budget kan der træffes politiske beslutninger, helt parallelt til et almindeligt økonomisk budget.

Konkurrenceevnepolitik: Det er samtidig en progressiv politik for at styrke danske virksomhedernes konkurrenceevne. I dag svækker vi den danske fremtidige konkurrenceevne, fordi den politiske linje er at holde de gamle industrier i live, som hverken kan eller bør høre til i et fremtidigt, bæredygtigt samfund. 

Vi forestiller os en hel anden kontrakt mellem stat og virksomheder. Overforbrug af ressourcer skal ikke længere være virksomhedernes konkurrenceparametre. Vi stoler på borgernes og virksomhedernes innovationsevne til, at de inden for et ressourceøkonomisk budget kan innovere og skabe nye teknologiske landvindinger. I praksis skal vi arbejde ud fra logikken om knappe ressourcer, som man ikke kan overforbruge. 

Klima- og miljøpolitik er derfor også innovations-, tech- samt konkurrencepolitik. Læs kronikken i Information om emnet her: Danske virksomheders sløve grønne omstilling kommer til at gå ud over konkurrenceevnen 

Europæisk og international politik. Nationalstaten er i mange sammenhænge en for lille regulatorisk enhed til at matche de store globale dynamikker, som er dominerende. Vi betragter det europæiske fællesskab samt internationale organisationer, som noget af det smukkeste civilisationen har frembragt i kølvandet på altødelæggende verdenskrige; men vi er samtidig dybt bekymret for deres svækkede tilstand som følge af en populistisk udvikling af politik i mange lande. Læs mere i Klimastaten her. 

Derfor er det en politisk prioritet at værne om og styrke de postnationale politiske fællesskaber. Derfor vil arbejdet i Folketingets Europaudvalg også stå centralt for Grønne Demokraters parlamentariske arbejde.