Mette Frederiksen: “Europas hårde hund”
Jeg gik i går til mødet i Europaudvalget med statsministeren med klare spørgsmål til regeringens holdning til bl.a. investeringskodeks i forbindelse med den europæiske oprustning.
Med erfaring fra flere ministres vævende svar på området, var jeg forberedt på ikke at få klare svar. Men mødet tog en skarpere og klarere drejning.
Statsministeren var nemlig meget klar i spyttet:
“Jeg er en af de hårde hunde i klassen.”
“De internationale konventioner beskytter forbryderen i stedet for offeret.”
“Jeg tror ikke på neutralitet. Det betyder, at man ikke kæmper for det, man bør kæmpe for.”
“Jeg tænker ikke på vores stat som en nation, men som en stamme.”
“Neutralitet findes ikke”
Hvis der var tale om amerikansk politik, ville Mette Frederiksen blive kaldt en højreorienteret høg. Ifølge Wikipedia er en høg en politiker, som foretrækker at eskalere konflikter i stedet for at løse problemer gennem dialog. Duerne er modsætningen til høgene, som arbejder for at løse konflikter og krige gennem forhandlinger og fredsaftaler - og ønsker at undgå krig i alle tilfælde. War hawk - Wikipedia
Statsministeren forklarede, at ifølge hende er der, ift. spørgsmålet om europæisk oprustning og krigen mellem Ukraine og Rusland, kun to veje at gå. Enten er du med os, eller os er du imod os. Impliceret er, at den rigtige vej at gå er oprustnings- og krigsstien. Impliceret er også, at denne vej ikke har tid til grundig politisk debat og nuancering. Denne holdning blev hurtigt gjort eksplicit.
Statsministeren er kendt for hendes skarpe holdning til Ukraine, og den er ikke blevet midlet efter, at der bliver talt fredsforhandlinger blandt både Rusland, USA, Ukraine, England og Frankrig.
Til mødet i går fortalte hun, som svar på et spørgsmål fra DF, om hvordan regeringen praktisk forestiller sig Ukraines mulige rolle, de langsigtede planer herfor og om man kunne forestille sig en form for Ukrainsk neutralitet, at hun ikke tror på neutralitet. Ikke bare i denne kontekst, men at hun ikke tror på, at der findes neutralitet overhovedet. Verdenssynet er præget af konflikt og sammenlagt med hendes tilgang til forsvar og oprustning: en eskalering heraf.
Inden vi nåede tilbage til at debattere de politiske overvejelser for oprustning, tog mødet en anden drejning.
Mette & Meloni
For på et tidspunkt, hvor DF’s ordfører Alex Ahrendtsen til gengæld nikkede anerkendende, begyndte statsministeren at prale af hendes skarpe holdning til hjemsendelsespolitikken og det tætte samarbejde med hendes nye tætte ven, Italiens premierminister Giorgia Meloni, der er kendt for at føre integrationspolitik i strid med internationale konventioner.
Ift. hjemsendelser forklarede vores statsminister: “Jeg er en af de hårde hunde i klassen.” Statsministeren fulgte op på dette ved at tale stærkt imod internationale konventioner ift. migration og hjemsendelser.
Hun fremhævede, at internationale konventioner beskytter “forbrydere og voldtægtsforbrydere i stedet for ofret”. Hun fortsatte med, at når en person fra udlandet begår en forbrydelse, så er det ikke kun en forbrydelse mod en anden (dansk) person. Det er en forbrydelse imod hele vores “stamme”.
Jeg kommenterede selvfølgelig på det ved at sige, at de internationale konventioner typisk handler om at beskytte borgernes menneskerettigheder overfor en autoritær stat eller arbitrær magt, hvilket hun dog ikke virkede påvirket af.
Statsministeren har med andre ord en ret klar linje: det er stamme imod stamme, det er magt, vold, krig, konfrontation og uforsonlighed som politisk styrepind. Her er der meget lidt plads til humanisme, solidaritet, empati, institutioner, politisk debat og etiske grænser for politisk udøvelse. Hun fremhævede derfor også med tilfredshed, at det gik godt med hjemsendelserne herhjemme, og at der ikke var mange i “udsendelsesposition”.
Det totale forsvar
Tonen var således fra starten bramfri. Egentligt befriende når man som opposition ofte leder forgæves efter klare svar fra regeringen. Skræmmende, når man lægger mærke til, hvor overvejet og strategisk statsministeren vælger de ekstreme formuleringer og autoritære vendinger som en måde at aftabuisere ekstrem politik og magtcentralisering.
Som introducerende kommentar til emnet om europæisk oprustning, talte statsministeren om, at verdenssituationen har vist et behov for oprustningen af et totalforsvar. For dem, der husker historietimerne, ringer dette måske en alarmerende klokke.
I sammenhæng med hendes ekstrem skarpe retorik imod “fremmede” og hendes stolte proklamering af venskabet med Italiens Meloni, mindede det mig om Goebbels’ propaganda, der netop appellerede til den totale krig i sammenhæng med holocaust: Goebbels - Do you want Total War? | TOTALEN KRIEG |
Mette Frederiksen melder sig derved ind i rækken af statsledere, som i øjeblikket direkte eller indirekte flirter med retorikken og politikken i optakten til 2. verdenskrig.
Etisk kodeks for våben-investeringer
Jeg er vant til meget fra Mette Frederiksen, men alligevel slog hendes klare politiske linje hårdt. Forinden mødet, havde jeg forberedt en række spørgsmål med udgangspunkt i materialet. Jeg ville gerne have svar på, hvordan Danmark stiller sig ift. de europæiske forhandlinger om øgede investeringer i oprustning, som har en ambition om “at fjerne barrierer” og gøre det mere attraktivt at investere i våbenindustrien. Fordi uagtet om man er for eller imod oprustning, er det vigtigt at diskutere grundlaget, detaljerne og den konkrete udformning.
Spørgsmålet er nemlig, om de barrierer, der nu ønskes fjernet, er blevet indarbejdet af gode grunde. En del af EU’s plan for at øge europæiske investeringer i forsvarsindustrien er at lempe investeringsreglerne for Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og kanalisere flere private investeringer hertil. Derfor havde jeg forinden mødet sat mig ind i de ting, som EIB ikke må investere i. Faktisk har der oprindeligt været en lang og velovervejet liste med tiltag, der skulle sikre ansvarlige forsikringer, heraf et forbud imod at investere i forsvar:
Der er dog en note, som beskriver, at man alligevel godt må, hvis der er tale om dual use, dvs. både militære og civile formål:
Men reglerne for graden af dual use blev lempet sidste år, så der ikke er en grænse for, hvor meget der skal gå til civilbrug ift. militær:
Det betyder i praksis nu, at der ikke er nogen nedre grænse for, hvor meget en investering i fx. en tank, skal bruges i civil sammenhæng fx til oversvømmelser.
Af samme dokument fremgår det, at EIB vil accelerere investeringer i forsvarssektoren og afsætte 6 milliarder euro hertil.
Jeg spurgte derfor statsministeren til, hvorvidt hun ville arbejde for at sikre, at alle forsvarsinvesteringerne har et etisk kodeks. Jeg mindede hende om, at Danmark har tiltrådt ratificeret konventionen imod klyngevåben, og om konventionen eller et lignende kodeks spiller ind ift. investering.
Hun svarede noget i retning af, at selvfølgelig skulle investeringer overholde internationale konventioner. Men som svar på mit spørgsmål til regeringens holdning til deregulering af investeringer i våbenindustrien, svarede hun, at hun mente, at man kunne gå endnu længere for at fjerne disse “barrierer,” end kommissionen havde foreslået.
Jeg må derfor indrømme, at jeg oplevede det ikke som betryggende at høre denne direkte påtale om et dansk ønske om at eskalere oprustningen på bekostning af etiske kodeks og kontrol af våbeninvesteringernes formål og brug, og at regeringens tilgang er, at det skal ske i en endda endnu yderligere grad. Kort fortalt: vil man have hurtigst mulig oprustning og totalforsvar, lyder det ikke til, at etiske standarder prioriteres højt.
Økonomiske konsekvenser for Ukraine
Et af mine andre spørgsmål, der handlede om det, som jeg har beskæftiget mig længe var: de økonomiske konsekvenser for Ukraine af EUs støtte- og lånepolitik, og hvordan de pågående fredsforhandlinger spiller ind i de politiske aftaler mellem EU og Ukraine.
Der er sådan, at EU har givet Ukraine lån, der skal løbe mindst 45 år, der skal tilbagebetales med afkast af russiske penge, og har krævet en lang række reformer af Ukraines offentlige virksomheder og infrastruktur, der ikke rigtigt er kommet igang endnu.
Spørgsmålet er, hvad en (forhåbentlig snarlig) fredsaftale vil betyde for disse lån og reformer. Også her var statsministeren mere klar i spyttet end sine ministre, og sagde, at det godt ville kunne have konsekvenser herfor, men at det var for tidligt at snakke om.
Klare konsekvenser
Endnu klarere var hun i svaret til mit tredje spørgsmål. I øjeblikket fremstiller EU og de fleste ministre det som om, at forsvarsinvesteringerne kommer gratis ift. andre politiske områder. Der er blevet snakket om at lån til medlemsstaternes oprustning med forsikring i EU-budgettet og et samlet EU-lån på 600 mia. EUR, ikke vil have indvirkning på andre politiske mål, planer og budgetter, da det gøres gennem nye finansinstrumenter. Der er ingen som har turdet sige, at hverken de nationale eller europæiske forsvarspenge kommer til at koste ift. fx. vuggestuer eller den grønne dagsorden.
Men det gjorde statsministeren meget klart på mødet i går: Selvfølgeligt vil det have konsekvenser. Hun sagde, at investeringerne i forsvaret kommer helt klart til at koste på andre politiske områder. Det gælder både direkte ved, at vi kunne have brugt pengene på noget andet. Og indirekte fordi der er tale om flere lån, som potentielt set kan have betydning for de europæiske landes mulighed for at overholde EUs gældsreduktionspolitik.
Den politiske linje i Danmark er altså nu: forsvarsindustripolitikken skal prioriteres over alle andre politiske områder. Og det kan betyde nedskæring på fx den grønne eller den sociale søjle.
Den totale politik
Det er værd at være opmærksom på, at statsministeren er varsom med at tale mere præcist om, hvordan og hvilken indflydelse de forøgede forsvarsinvesteringer præcist vil have på nedskæringer på andre områder. Det bliver blot sagt, at det må forventes at ske som en nødvendighed. Dette greb har dog en klar demokratisk bagside og politisk slagside; det åbner og retfærdiggør regeringens politiske råderum og magt for fremtiden.
Ved ikke at tage debatten og diskussionen om hvor midlerne flyttes fra nu, men vente til senere, giver de regeringen en større politisk magt. Hvilke konsekvenser oprustningen får ved vi ikke. Den politiske diskussion kan ikke forekomme og oppositionens relevans er allerede fjernet af nødvendighedens politik, inden den har haft mulighed for at gøre indsigelser. Eller rettere: den burde afkræve svar, som jeg, INDEN den stemmer konsekvenstung politik igennem.
Tilbage står det endnu en gang klart. Mette Frederiksen er, hvad man i amerikansk politik ville kalde en høg, som bruger krig og konfrontation mellem stammer som politisk ledestjerne. Der er ikke meget plads til humanisme, oppositionen, nuancer og detaljer. Der er kun dem og os. Magt imod magt. En opskrift på polarisering, konfrontation og en totalitær stammelogik.
Modsvaret står ikke stærkt i Danmark. Oppositionspartierne er svage. Den propagandistiske, polariserende retorik er forførende og virker logisk for de fleste, der i krigsstemningens skygge har glemt historiens grimme ansigt. Vi er kollektivt ved at glemme, hvorfor vi siden 2. verdenskrig har arbejdet hårdt for at skabe internationale konventioner og europæisk lovgivning, der kan begrænse netop den unuancerede stammelogik.
Jeg vil fortsætte med at holde øje med de europæiske og danske lovforslag, som handler om oprustningen. Første step i den proces er en hvidbog om fremtiden for det europæiske forsvar som udkommer i dag. Her vil mange af detaljerne for oprustningen, og investeringsmulighederne hertil, blive fremlagt.
Dig + 1
Du har forhåbentligt allerede givet din vælgererklæring. Men her får du en opfordring til at få 1 ekstra til at give én. Hvis alle 8000+, som har givet en vælgererklæring, får 1 ekstra til at give en vælgererklæring, vil Grønne Demokrater lynhurtigt være tæt på at blive opstillingsberettigede.
