Arrangement om sundhedspolitik, forsvarspolitik og behovet for Grønne Demokrater


Kom til Grønne Demokrater-arrangement i Demokrati Garage d. 4. april for en demokratiske samtale og hjælp til at få Grønne Demokrater på stemmesedlen - og tag gerne en ven eller flere med!

Kære alle,

Tusind tak for de mange beskeder med både støtte og ideer, jeg har fået på det seneste. Det er tydeligt at mærke engagementet i at kæmpe for de demokratiske værdier. Det var der også, da jeg afholdt arrangement i Demokrati Garage d. 31. januar. Der er masser at samle op på, ideer, behov og udfordringer. Og der er meget at kæmpe for og imod - dette er kun tydeliggjort henover de seneste måneder.

Derfor holder jeg endnu et Grønne Demokrater-arrangement og endnu engang i Demokrati Garage, hvor jeg vil holde et oplæg om mit aktuelle politiske arbejder - herunder områderne sundhed og forsvar. Sundhedsreformen er ved at blive implementeret via kommende lovforslag, og forsvarspolitikken har bølget frem og tilbage i medierne.

Den seneste urolige politiske tid med stormagternes konfliktoptrapning og udfordringen af både demokratiske institutioner og internationale retsprincipper har gjort behovet for Grønne Demokrater endnu tydeligere.

 Tid og sted

Fredag d. 4. april 2025 kl. 19.00 - 21.00

Demokrati Garage, Rentemestervej 57, 2400 København NV, Link

Vi serverer kaffe, te og vand. Mad og drikkevarer kan købes af Demokrati Garage.

Tilmelding sker ved mail til groennedemokrater@outlook.com. Skriv gerne “GD arrangement April” i emnefeltet og oplys, hvor mange personer I ønsker at deltage. Der tilmeldes efter først-til-møllen-princippet.

Til de Grønne Demokrater, der ikke har mulighed for at deltage i København, planlægger vi også et digitalt event. Det vil jeg fortælle mere om senere.

Grønne Demokrater skal på valgsedlen

Formålet med arrangementet er, udover en aften med fokus på højaktuelle politiske temaer, at sætte fokus på indsamling af vælgererklæringer, samt fundraising gennem flere faste månedlige donationer. Grønne Demokrater skal blive opstillingsberettiget, så vi kan få funderet organisationen og bredt den ud! Efter mit oplæg laver vi derfor en mindre vælgererklæring-workshop.

Vi har allerede en del som støtter hver måned, og det løfter arbejdet med at fremme Grønne Demokrater gevaldigt. Tusind tak for det!

Ambitionen med Grønne Demokrater er at lave politik baseret på viden, moralske principper og internationale retsprincipper. For at muliggøre dette, skal vi nå i mål med indsamlingen af vælgererklæringer.

Vi har et år tilbage inden den første store pulje af vælgererklæringer udløber. Så det er nu der skal sættes ind. Opgaven er simpel lige nu: hjælp med at få 20.000 vælgererklæringer. Vi er allerede kommet langt. For at komme i mål kræver det, at alle finder en ven, der gerne vil give en vælgererklæring samt støtter projektet, så vi kan nå ud til flere igennem bl.a. annoncer.

Politik for det destruktive

I onsdag havde jeg et debatindlæg i Ingeniøren foranlediget af mit oplæg på Build for Biodiversity-arrangement d. 26. februar. En af mine pointer er, at vi ofte glemmer, at vi som art har skabt renæssanceslotte og oplysningsfilosofi samtidigt med at vi udviklet klyngevåben og haft en ekstraherende slaveøkonomi.

Det betyder, at det produktive og destruktive hænger sammen. Hvis vi ikke anerkender dette, bliver der kun lavet politik for det produktive, og ikke for at inddæmme og kontrollere det destruktive. I Danmark og EU er det i høj grad lykkes, men den dominerende politiske linje er i dag, at svække reguleringen og inddæmningen af de destruktive kræfter, og give frit spil for de produktive - som om den destruktive komponent ikke findes.

Findes grøn økonomi i politik? | EcoTech (PRO)

Billede af oplæg fra Build for Biodiversity-arrangement d. 26. februar: 

 Politik er risikopolitik

Politisk er det derfor vigtigt, at vi altid tænker i risici. Hvad er risikoen for fejlmedicinering, hvis vi svækker godkendelsesprocesserne for medicin? Hvad er risikoen for, at priserne stiger, hvis vi mørklægger medicinpriserne? Hvad er risikoen for, at borgernes vandforsyning ikke er sikret i en krigssituation, hvis forsvarspolitik er at styrke forsvars-industriens konkurrenceevne?


Det er den samme logik jeg altid har haft ift. klimapolitikken. Hvilken risiko tør vi løbe? Klimapolitik er et simpelt spørgsmål om risiko, så hvor stor en risiko tør du løbe? — Momentum

 

Dig + 1

Du har forhåbentligt allerede givet din vælgererklæring. Men her får du en opfordring til at få 1 ekstra til at give én. Hvis alle 8000+, som har givet en vælgererklæring, får 1 ekstra til at give en vælgererklæring, vil Grønne Demokrater lynhurtigt være tæt på at blive opstillingsberettigede.

Giv en vælgererklæring




Forrige
Forrige

Næste
Næste