Klima, kul og konkurrencepolitik

Klimapolitikken kuldsejler nu i forsvars- og konkurrencepolitikken. For at se hvordan det foregår, skal man ned og kigge i alt det, som står med småt og er skjult i tekniske detaljer.

Det drejer sig blandt andet om noget så sexet som, hvordan kul bliver beskattet. Nyhedsbrevet er derfor lidt teknisk, men prøv at hold fast, fordi der er tale om vigtige pointer ift. klimapolitik og parlamentarisk arbejde.

Udvanding af klima-initiativer

Før jeg kommer til en kommentar om kullet, mener jeg, at det er vigtigt at gøre opmærksom på, at klima længe har været på den europæiske og globale dagsorden. Der er blevet lagt mange planer, holdt internationale politiske møder, diskuteret en fælles kurs, og EU kommissionen har i mange år forsøgt at lave en række klimapolitiske initiativer og lovforslag.

I de seneste år har Kommissionen lykkedes med at få medlemslandene til at vedtage mere klimavenlig lovgivning på en række områder. Selvom der ikke ligefrem har været tale om 1,5 graders klimapolitik, hvorfor ingen klimaaktivister kunne være tilfredse, har det været forsøg på at lave overnational lovgivning, der på sigt skulle styrke incitamenterne til at omstille europæisk økonomi fra sort til grøn.

Nu bliver alle disse forslag udvandet, udskudt og sandsynligvis aldrig implementeret.

Det drejer sig bl.a. om et vigtigt lovforslag om at begrænse global afskovning. Det er blevet udskudt i et år, fordi det ikke kunne få opbakning i Europa-Parlamentet, både pga. at parlamentets politiske sammensætning hælder mod højre, og fordi Kommissionen ikke kunne fremlægge det it-system, der skulle håndtere den omfattende indrapportering fra virksomhederne.

Derudover drejer det sig om tre forslag om told, klimarapportering og finansielle institutter, i en såkaldt “omnibuspakke”, der handler om at deregulere europæisk politik og nedjustere klimapolitiske krav i forbindelse med en ny europæisk politisk linje.

Med pakken følger blandt andet:

• Ift. told: 90% af importørerne af CO2-tunge varer fritages

• Ift. bæredygtighedsrapportering fjernes obligatoriske rapporteringskrav for 80% af virksomheder

• og den finansielle sektors rapporteringsansvar for bæredygtig handel og økonomi fjernes.

(Oversigt herom: Sådan vil von der Leyen skære ned på nye bæredygtighedskrav : EU - Altinget | Nyheder, analyser og debat om dansk politik)

Voila, sådan kan EU deregulere klimapolitikken og samtidigt bryste sig af at overholde dets bæredygtighedslovgivning - simpelthen fordi teksten ændres og udvandes.

Argumentet for udskydelsen og ophævelsen af klimapolitiske tiltag handler om konkurrencepolitik - det skal være billigere at producere i Europa. Konkurrenceevnen skal styrkes og den politiske holdning er, at dette gøres bedst ved at fjerne miljø- og klimaregulering, som enten betragtes som dyr for virksomhederne eller som begrænsende for deres aktiviteter.

Det lader til, at vi lige nu står stille og blot ignorerer de mange argumenter, der er ift. den grønne omstillings langsigtede konkurrenceevne, hvor EU taber terræn ift. grønne teknologier. For slet ikke at tale om det moralske ansvar for klimaforandringerne, der ikke findes som andet end en fin retorik.

Energibeskatningsdirektivet

Men vi kunne faktisk gøre en masse. Og nu er vi tilbage ved kul-spørgsmålet. Fx kunne vi beskatte energi klimapolitisk korrekt. Men her er den kortsigtede erhvervspolitiske undergravning af klimapolitikken også særligt tydelig i det, der hedder “energibeskatningsdirektivet”.

Lige så usexet, som det lyder, lige så vigtigt er det: Det er grundlæggende den lovgivning, der bestemmer, hvor dyrt energi skal beskattes - ikke mindst hvor dyrt forskellige energikilder skal beskattes.

 Det nuværende energibeskatningsdirektiv er kulsort. Dette har Kommissionen af flere omgange forsøgt at rette op på ved at fornye lovgivningen på området. Senest i 2021, hvor ambitionen var at gøre beskatningen mere klimapolitisk tidssvarende. Hovedpillerne var her at inkludere luft- og skibsfart og biomasse. Klimapolitisk ville det være et kæmpe skridt i den rigtige retning.

Men alt dette er allerede en saga blot. Fordi medlemslandene ville ikke acceptere forslaget. Det, der sker nu, er, at medlemslandene er i gang med at lave et nyt revideret forslag, som tager de fleste afgørende punkter ud. Som forslaget ligger nu, skal hverken fly, søfart eller biomasse med.

Tilbage af forslaget er, at satserne for kul, naturgas og olie vil blive beskattet ens målt pr. GJ, samt at priserne skal indekseres. Det betyder, at de stiger med inflationen, hvilket loven fra 2004 ikke krævede. Det betyder i praksis, at energibeskatningen er absurd lav, simpelthen fordi niveauet ikke er fulgt med den økonomiske udvikling. Det er ikke blot klimapolitisk uansvarligt, men også økonomisk uforsvarligt.

Det er dog tvivlsomt, om kommissionen overhovedet får forslaget stemt igennem, da det skal vedtages enstemmigt i ministerrådet, og der er stærke kræfter imod vedtagelsen. Det er endnu et eksempel, der afslører, hvor lidt klimapolitik der rent faktisk bliver lavet - der hvor det samfundsøkonomiske ville være billigst og nemmest.

Den tekniske detalje ligger i kullet

Det er selvfølgelig politisk ikke så overraskende. Men det, som var overraskende for mig, var, hvor svært det var at finde hoved og hale i forslaget, samt hvad det ville betyde klimapolitisk. Det startede nemlig med, at jeg undrede mig over, hvorfor forslaget ændrede de måleenheder, der skulle bruges til beskatningen. Jeg begyndte derfor, sammen med mit kontor, at grave i forskellige bilag og researche, hvilke konsekvenser de forskellige målemetoder har.

Som så meget andet er det et vanskeligt arbejde at finde ud af, hvad det reelle indhold af et lovforslag er. Jeg ved nu, at det sjældent er tilstrækkeligt at diskutere de politiske ambitioner, det er også nødvendigt at sætte sig ind i, hvad de forskellige opgørelsesmetoder har af betydning, samt hvilke som er mest relevante og meningsfulde.

Det viser sig nemlig, at beskatningen bliver meget forskellig - helt afhængig af hvilken målemetode, man bruger.

Der har været konsensus i mange årtier, at kul bør udfases - både fordi det forurener luften, der er sundhedsskadeligt og fordi det udleder meget CO2. Derfor er det interessant at kigge ind i, hvordan vi som samfund beskatter kul - hvilket skulle motivere en udfasning og omstilling.

Med det nye direktiv vil man beskatte energi ud fra brændslers energiindhold (GJ). Her bør man lægge mærke til, at fordi kuls energiindhold er lavere end energi og olie, vil det beskattes lavere. Derfor skal man bruge en større mængde kul for at få den samme energi som fx. gas eller olie. Denne detalje er vigtig, da kul samtidigt er noget af det mest CO2-forurenende brændsel, der findes.

En alternativ metode til at opgøre beskatning er ift. brændslernes CO2-udledninger. Her ville kul skulle beskattes meget højere end gas og olie. Det skyldes, at der skal bruges en meget større mængde kul for at få den samme energi som fx gas eller olie, og derfor har den større mængde kul en større CO2-udledning.

Man kan jo kun spekulere i, hvorfor der er stærke politiske interesser, der ønsker at fremstille det, som at kul bliver beskattet højere ved at tale om energiindhold, i stedet for at opgøre beskatningen ud fra CO2-udledninger, som er det relevante ift., hvorvidt det er en energikilde som skal udfases af klimapolitiske årsager.

Eller sagt på en anden måde: Der er stærke politiske interesser, der ønsker at putte en mørkelygte på vores energibeskatning, således at det er mindre tydeligt,  at der er tale om en meget meget lav beskatning af kul, hvilket har konsekvenser ift. CO2-udledning

For at være sikre på, at vi var kommet frem til det rigtige resultat, stillede jeg et skriftligt spørgsmål til ministeren, og hun har bekræftet: “Opgjort ud fra CO2-udledningerne vil kul, hvis det nuværende kompromisforslag vedtages, blive beskattet lavere end udledninger fra naturgas og olie målt pr. ton CO2, men vil blive beskattet ens målt pr. GJ.”

Det er altså meget nemt at blive snydt af et forslag, der ændrer i beskatningen, hvis man ikke som fx her dykker ned i, hvilke konsekvenser forskellige målemetoder har for niveauet af beskatningen.

Vanskeligt arbejde
Udover at gennemskue de tekniske detaljer om hvor lempelige forhold, der er for meget forurenende brændsler, så har processen med disse lovkomplekser også været vanskeligt af en anden årsag. Det drejer sig om hvilke dokumenter, det er muligt at få adgang til.

Her er regeringen sjældent hjælpsom. Da sagen var i Europaudvalget, havde regeringen fremsendt et notat, der tog udgangspunkt i det nye reviderede forslag; en nyere kompromistekst af direktivet. Men det var blot det oprindelige forslag fra 2021, der var fremsendt Europaudvalget. Det tog mig noget tid at finde ud af, at jeg rent faktisk manglende det relevante dokument, som jeg så fik fremskaffet via medarbejdere i Folketinget.

Det sker tit, at regeringen har et andet udgangspunkt for deres arbejde, hvor de har adgang til dokumenter, som vi ikke har i Folketinget.

Det samme problem opstod sidste fredag igen, hvor klimaministeren var i Europaudvalget for at diskutere energipolitik. Her refererede tilsendte materiale til mødet til et ældre energidirektiv og ikke det nyere kompromisforslag.

Udover at det materialemæssigt var mærkeligt, skete der også en anden interessant ting. Da jeg på mødet spurgte klimaministeren ind til spørgsmålet om energibeskatningen, erkendte han, at han ikke kendte til sagen, fordi den hørte under en anden minister.

Det er måske et meget symptomatisk problem, som klimapolitikken lider under: De økonomiske ministre træffer de mest afgørende klimapolitiske beslutninger ift. økonomisk regulering - uden inddragelse af klimafaglighed.

Men klimaministeren gav mig dog ret i, at det er tydeligt, at de politiske vinde er skiftet fra et fokus på den grønne omstilling til deregulering. Den grønne dagsorden bliver ikke længere set som en metode, der kan kobles til en økonomisk fremgang. I stedet er vi tilbage til synspunktet, at det er hinandens modsætninger.

Vind i de sorte sejl

Momentumet for europæisk klimapolitik er med andre ord stærkt udfordret af, at vindene er skiftet. Kursen er sat mod oprustning og øget konkurrenceevne. Og omstillingen til vedvarende energi ses i højere grad som en byrde og begrænsning, der skal kastes over bord.

Status er derfor: I øjeblikket vinder den deregulerende konkurrencepolitik indpas på bekostning af miljø- og klimapolitikken. Vores energibeskatning skal stadig ikke være grøn. Det er godt for de gamle industrier, ikke de nye.

Det er der få, som opdager, fordi afgørende politiske beslutninger gemmer sig i detaljer som fx om, hvorvidt man beskatter energi ud fra tons eller kilojoule. Og hvem interesserer sig egentlig for det? Sandsynligvis ingen. Og derfor kan alle de gode politikere rundt om i Danmark og Europa fortsætte deres snak om klimapolitik uden at nogen opdager hykleriet.

Dig + 1

Du har forhåbentligt allerede givet din vælgererklæring. Men her får du en opfordring til at få 1 ekstra til at give én. Hvis alle 8000+, som har givet en vælgererklæring, får 1 ekstra til at give en vælgererklæring, vil Grønne Demokrater lynhurtigt være tæt på at blive opstillingsberettigede.

Giv en vælgererklæring

Kom og få en opløftende aften og hjælp til at få Grønne Demokrater på stemmesedlen - og tag gerne en ven eller flere med!

Bekymrer du dig også over, hvorvidt vi i Danmark fører den rigtige politik i en turbulent tid? Ved du heller ikke, hvem du skal stemme på til næste folketingsvalg? Vil du også gerne have grundig research, velovervejede og moralsk konsistent politik?

Så kom til arrangementet fredag d. 4. april, hvor jeg konkret vil fortælle om mit aktuelle parlamentariske arbejde med særligt fokus på sundheds- og forsvarslovforslag. Jeg kan allerede nu afsløre, at der er tale om gode intentioner med meget mærkelige lovparagraffer, som langt fra er i borgernes eller statens interesse.

Formålet med arrangementet er derudover at skaffe flere vælgererklæringer, samt fundraising gennem flere, der støtter med månedlige bidrag.

Vi serverer kaffe, te og vand. Der er mulighed for selv at købe mad og drikkevarer ved Demokrati Garagen.

Tilmelding sker ved mail til groennedemokrater@outlook.com. Skriv gerne “GD arrangement April” i emnefeltet og oplys, hvor mange personer I ønsker at deltage. Der tilmeldes efter først-til-møllen-princippet. Arrangementet er gratis.