Forsvar til låns?
Konkurrencestaten har også sat sine spor i forsvarspolitikken. Forsvarskommandoen skal ledes efter samme økonomiske principper som en bank. Det betyder nu, at det er helt normalt at lånefinansiere oprustning. Det betyder nu, at det er helt normalt at forsvaret leaser software og materiel.
Men det er ingen, som diskuterer. I dansk politik klapper alle hælene i og støtter regeringen. I Politiken i dag kan man fx læse om, hvordan det franske parlament repræsenterer flere forskellige politiske positioner ift. forsvar, oprustning og EU.
Debatten om forskellige positioner til oprustning er fraværende i Dansk politik. I går var jeg den eneste i Europaudvalget, som stemte imod regeringens forhandlingsoplæg om øget oprustning. Men udvalget kan faktisk være afgørende i disse tilfælde. Det er sådan, at regeringen skal indhente et mandat fra Europaudvalget før de må tage til Bruxelles og forhandle om den nye europæiske lovforslag på Danmarks vegne.
Regeringens forhandlingsoplæg var, at de: “Lægger stor vægt på, at der sikres hurtig og effektiv opfølgning på Kommissionens plan for oprustning af europæisk forsvar…”
Til udvalgsmødet i går handlede det om Ursula von de Leydens initiativer på forsvarsområdet. Jeg synes, at det er helt rigtigt, at hun samler alle, og forsøger at lave en fælles plan med en række initiativer, der skal styrke EU.
En hastebehandling skal sikre investeringer fra EU, medlemsstater og private på mange milliarder til europæisk oprustning. I dag er regeringen i Bruxelles for at forhandle om dette, og med gårdagens opbakning er der sikret mandat til at opruste - koste hvad det vil.
I morges var jeg i Radio IIII for at uddybe mine årsager til at stemme nej til forhandlingsoplægget.
Industri og sikkerhed
Men jeg kender efterhånden den økonomiske linje, der ligger bag de fleste forslag fra Kommissionen og som regeringen varmt støtter. Det er en linje, hvor erhvervs- og industripolitik prioriteres OVER sikkerhed og forsyning til borgerne - og faktisk i det hele taget over at have fokus på borgerne.
Så jeg læser alle forslag kritisk igennem, ikke blot hovedoverskrifterne, og stiller spørgsmål som: Hvor kommer pengene fra? Hvordan skal initiativerne finansieres - bliver pengene fx taget fra andre politiske områder som forskning, det sociale eller det grønne områd?
Til udvalgsmødet i går, var det kun det første ideudkast, som vi skulle diskutere. Så vi havde ikke det konkrete forslag med alle detaljerne, dog var der flere punkter, der beskrev, hvad aftalen formentligt ville indeholde. Mine bekymringer var bl.a. følgende:
Sidste gang EU at besluttede et forsvarspolitisk initiativ i 2024, var der tale om et forslag, som primært skulle styrke europæisk forsvars-industri. Ikke europæisk sikkerhed og forsvar. Umiddelbart kan og bør disse hænge sammen, men der en afgørende forskel i de politiske detaljer.
Forskellen er om EU støtter en sektor, som får lov til at eksportere de våben, som de producerer med de ekstra midler, til tredjelande og derfor ikke produceres til de områder, og de kriser, der danner grundlag for investeringerne.
Dengang blev forslaget udlagt, som at der var tale om en støtte til Ukraine. Men da jeg nærlæste hele forslaget, var der IKKE et krav til at de nye våben skulle gå til Ukraine. Der var ikke noget i forslaget, der sikrede at det fx. ikke ville blive solgt til Saudi Arabien. Det bekræftede ministeren også.
Regeringens logik er: Hvis våbenfabrikker eksporterer mere våben, så vil det styrke konkurrenceevne i europæisk forsvarsindustri, hvilket indirekte vil være godt for europæisk forsvar og sikkerhed.
Dog mener jeg, at det er afgørende at sikre, at vi ikke flytter milliarder til at investere i generel krigsførelse, blot fordi det kan vækste våbenindustrien.
Hvordan sikrer vi, at EU styrkes?
Derfor spurgte jeg i går til mødet blot ind til regeringens linje. Hvad vægter de? Europæisk sikkerhed eller konkurrenceevnen i europæisk forsvars-industri? En måde at finde ud af dette er vde at spørge ind til, hvorvidt regeringen arbejder for at indsætte krav til de våbensystemer, der skal produceres. Regeringen svarede, at de ikke arbejdede for sådanne krav.
(Mødet kan ses i sin fulde længde her)
Der er umiddelbart noget selvmodsigende ift. målet om at styrke Europa, europæisk forsvar og europæisk forsvarsindustri, når det ikke skrives ind som klare kriterier til investeringerne til den øgede oprustning. Som alle andre, køber det offentlige ind til bedst mulige pris. Derfor er det er meget sandsynligt, at der vil ske store investeringer i fx. amerikansk materiel, da deres våbenindustri allerede er konkurrencedygtig.
Meget af vores software og forsvarsmateriel er allerede amerikansk baseret. Vi har endda en masse leasing-aftaler med USA: Danmark kommer til at betale overpris for at styrke forsvaret. Så spørgsmålet er om det overhovedet er praktisk muligt at opbygge et uafhængigt system af det amerikanske? Det interessante er, at det mener regeringen heller ikke at vi skal: Inden oprustningsmøde: Stort set hele Folketinget står bag regeringen | Politik | DR.
Men hvis vi stadig er under NATOs og den amerikansk forsvars-vinge, så forstår jeg ikke behovet for en akut oprustning. Rusland er ikke en ny trussel hverken imod NATO eller USA. Hvis der skal bruges flere penge i NATO regi, behøver det ikke ske ved hastelovgivning.
Så er der overhovedet tale om en europæisk oprustning? Det er uklart for nuværende.
Vi skal være opmærksomme på, at vi i så fald ikke blot styrker den amerikanske forsvarsindustri nærmere end den europæiske. Afsættet for denne hastebehandling var jo USAs beslutning om at suspendere militær bistand til Ukraine og usikkerheden omkring deres støtte til NATO? Så hvorfor vil EU og regeringen ikke arbejde for at sikre det erklærede mål med denne oprustning?
Derfor mener jeg, at vi alle bør tjekke efter og være bekymret for, at både dansk og europæisk oprustning - hvis omfang for udgifter for borgerne endnu er uklart omfang - kan gå til investering i tredjelande og at producere våbenproduktionen til eksport. Det er jeg lodret imod, og derfor kunne jeg ikke stemme for forhandlingsoplægget.
Usikker økonomi bag oprustningen
Til mødet sprugte jeg også ind til økonomien bag oprustningen. Hvor kommer pengene fra? Til det nye europæiske forslag er der flere kilder, men en del går ud på, at det skal lånes på de internationale kapitalmarkeder.
De europæiske lande er i forvejen hårdt ramt af høj gæld. Faktisk har kommissionen netop indført regler om at nedbryde gælden - men de regler dispenserer man nu. Derudover har jeg set flere europæiske lån, som får store konsekvenser for det europæiske budget, fordi renterne svinger - og i nogle år har været højere end forventet.
Det betyder helt lavpraktisk, at EU skal spare på en masse områder. Vi ved ikke endnu, hvad - det kommer frem til sommer, hvor de nye budget for EU skal lægges. Jeg frygter, at hvis vi tager yderligere lån, vil det forværre renterne og dermed behovet for at skære yderligere i det europæiske programmer.
Ministeren oplyste, at de nye lån vil være på andre vilkår, hvorfor hun ikke var bekymret herfor - hvilke vilkår fremgik ikke af forhandlingsoplægget. Men ud fra mit vidensgrundlag er jeg ikke blevet betrygget endnu.
Jeg mener, det virker usikkert at lånebasere vores sikkerhedspolitik. Det skaber en økonomisk usikker ramme. Hvis der er krig, kan man f.eks. hæve skatterne, og sikre sig, at borgerne er forsynet med vand, varme, osv. Og fra EU’s side kunne man have medlemsstaternes kontingent. Men forsyningen til borgerne er slet ikke en del af rationalet. Det er produktion af ammunition og granater, som er i fokus.
Pengene må også komme et sted fra, men vi ved ikke hvor eller i hvilket omfang. Men det må betyde, at der lige nu bliver lavet store politiske “omprioriteringer”, dvs. besparelser andre områder, hvor penge nu kanaliseres over til forsvar.
Jeg har derfor fulgt op med skriftlige udvalgsspørgsmål for at få klarhed over alle disse forhold, som jeg har nævnt her i nyhedsbrevet.
Dig + 1
Du har forhåbentligt allerede givet din vælgererklæring. Men her får du en opfordring til at få 1 ekstra til at give én. Hvis alle 8000+, som har givet en vælgererklæring, får 1 ekstra til at give en vælgererklæring, vil Grønne Demokrater lynhurtigt være tæt på at blive opstillingsberettigede.
