Hastepolitik og det udhulede folketing
Politik skal laves uden ordentligt forarbejde. Regeringens politiske linje er effektivisering og deregulering af alt. Så kampen for et bedre folkestyre med magt og ressourcer fortsætter.
Kom til mit næste offentlige foredrag
Der sker meget herinde fra mit politiske kontor for tiden. Der er meget, jeg vil dele her nu i nyhedsbrevet.
Derudover vil jeg dykke ned i flere ting til en begivenhed, jeg gerne vil invitere jer til.
Fredag d. 4. april kl. 19 I København, hos Demokrati Garage i Nordvest, vil jeg fortælle om mit aktuelle parlamentariske arbejde med særligt fokus på sundheds- og forsvarspolitik. Krigsstemningen buldrer afsted, og flere lovforslag, der skal implementere den store sundhedsreform, står for døren.
Med nøgleord som: Mørklægning, manglede uafhængig viden og hastighedspolitik, hvor der ikke er tid til kvalitet, vil jeg sætte fokus på de udfordringer på Christiansborg, der giver et behov for et politisk modsvar - et modsvar, der er ambitionen med Grønne Demokrater.
Tilmelding sker ved mail til groennedemokrater@outlook.com. Skriv gerne “GD arrangement April” i emnefeltet og oplys, hvor mange personer I ønsker at deltage. Arrangementet er gratis.
Ensidighedens enfoldighed
Sidste uge startede med, at professor Enrico Letta besøgte Europaudvalget. Letta har skrevet en stor europæisk rapport - på samme måde som Draghi-rapporten. Vi var en lille skare, der spiste morgenmad med ham, og derfor deltog i den offentlige høring om konkurrenceevne. Konkurrenceevne er blevet et centralt tema. Som jeg skrev om i sidste nyhedsbrev, betyder den dagsorden, at klimapolitikken bliver yderligere svækket.
En af Lettas hovedpointer var, at vi skal passe på med, at forsvarspolitikken ikke absorberer alle andre områder. Jeg er meget enig, og derfor viderebragte jeg bekymringen til statsministeren senere på ugen til et andet møde.
Letta-rapporten fra 2024 fremhæver flere forslag til, hvordan EU kan håndtere mange af de nuværende udfordringer. Jeg læser hans rapport som et argument for at have et bredspektret perspektiv og tilgang. En af hans hovedkonklusioner er, at forskning, uddannelse og innovation skal opprioriteres som en af grundpillerne i det europæiske samfund.
Han siger selvfølgelig også meget om konkurrenceevne, men fokuserer slet ikke alene på den simplificering og deregulering, som er på den nuværende europæiske politiske dagsorden. Han fokuserer derimod på udbygning af infrastruktur, som fx et bedre tognet i Europa.
Men det er gået ligesom med den mere kendte Draghi-rapport, der også rummer mange nuancer og forskelligartede forslag. Rapporterne bliver taget til indtægt for en meget snæversynet og simpel tilgang til politik, nemlig: Deregulering af etiske, sociale og grønne direktiver. Det går under navnet “simplificering, harmonisering og forenkling af regler”.
Til møde i Europaudvalget sidste uge opfordrede jeg derfor statsministeren til at være opmærksom på, at regeringens politiske bevågenhed ikke lader sig opsluge af oprustningspolitik.
Men vores statsminister dyrker desværre den ensidede tilgang til politik. Selvom jeg til mødet fik hende til at vedkende sig, at alle andre politiske spor selvfølgelig ikke skulle nedprioriteres, så er det dog i praksis præcis det, som sker.
Politik uden konsekvensanalyse
Når vi skal tage konsekvenstunge politiske beslutninger, er det vigtigt at spørge, hvilket fundament, beslutningerne står på. Det stod dog meget klart til mødet, at statsministeren ikke mente, at der er behov for mere strategisk analyse eller konsekvensanalyse.
I stedet er vejen lagt meget tydeligt: Det handler om hastighed og kvantitet over kvalitet. Der skal købes meget, og der skal købes hurtigt. De specifikke formål, og hvordan investeringerne retter sig herefter, kommer i anden række.
Det bekymrer mig dybt, at de mange nye forsvarsmilliarder investeres uden et klart strategisk mål. EU har udgivet en (nu meget omtalt) hvidbog, der sætter rammen for den kommende forsvarspakke.
Ifølge hvidbogen er formålet at lempe og fjerne barrierer og styrke europæisk forsvarsindustris konkurrenceevne. Men der forelægger ikke en klar strategisk retning for investeringerne. Der er klart et fokus på den ensidige politik uden tungt forarbejde frem for den bredspektrede grundige politik.
Hvidbogen oplister en lang række aktuelle udfordringer: Rusland, Kina, misinformation, teknologisk kapløb, etc. Samtidigt er sproget hvidbogen meget dramatisk, og det tydeliggøres, at der kun er én vej at gå: “History will not forgive us for inaction”.
Hvidbogens løsning er udelukkende at styrke den europæiske forsvarsindustri - på trods af dets liste af de mange og forskelligartede internationale problematikker. Det er en bekymrende forsimpling. En forsimpling, der også går udover den strategiske linje ift. NATO, USA og resten af verden, der vedbliver at være aldeles uklar.
Udeladelse af Europaparlamentet
Det er normal praksis i EU lovgivning at foretage konsekvensanalyser i forbindelse med behandling af nye direktiver mv. Men med oprustningen er der ikke tid til det. Der er heller ikke tid til at behandle sagen i Europa Parlamentet. Det er et eksempel på europæisk hastelovgivning, der sætter de parlamentarismen ud af kraft.
Det koster på viden, det koster på demokratiske processer og det koster stort på økonomien, hvilket kan have langstrakte konsekvenser med de nye låneredskaber.
Situationen er derfor således, at vi kan have en statsminister med en klar politik: At EU skal kunne forsvare sig selv i 2030. Men i virkeligheden er det uklart, om vi med den nye forsvarspolitik når dette, da vi ikke ved, om pengene bruges på noget, der opfylder målet.
Jeg mener, vi skal passe bedre på borgernes penge. Vi har set nok af eksempler på, hvordan politiske intentioner køres i sidesporet, fordi der ikke var styr på, hvordan pengene reelt skulle bruges. Skandalen om minkkompensation kunne være en god påmindelse for alle, om at det ikke er lige meget, hvad der står med småt.
Til mødet kom statsministeren også, lidt uopfordret, med en kommentar og fortsættelse af hendes sidste optræden i udvalget om sit forhold til internationale konventioner. Internationale konventioner er vigtige og afgørende, sagde hun. Det skal blot ikke gå ud over landes egne bestemmelser. For statsministeren er internationale konventioner og regler altså kun gode, når de følger hendes politiske linje.
Ift. den danske forsvarsdebat bliver den yderligere kompliceret af, at Danmark er ved at indgå en aftale med USA om at amerikanske soldater kan være i danske kaserner. Det er i sig selv mærkeligt, når et af argumenterne for en panik-haste-oprustning er, at vi ikke kan stole 100 % på USA.
Så er det da mærkeligt selv at invitere dem indenfor, så vores militære uafhængighed af amerikanerne presses yderligere i bund. Vi er i forvejen afhængige af USA ift. software og hardware af militært isenkram. Men sandheden er nok den, at Lars Løkke i forvejen har “lovet” amerikanerne, at Danmark vil indgå aftalen. Så måske kan vi slet ikke komme ud af den nu?
Folketingets magt bliver aktivt udhulet og formindsket
Som altid, kører der mange dagsordener sideløbende herinde. En af de sager, jeg fortsat arbejder med, er Folketingets evne til at være en magtfuld aktør i dansk lovgivning. Sidste uge havde jeg en kronik i Politiken om dette.
Den handler om noget, jeg før har skrevet om i nyhedsbrevet, nemlig om hvordan endnu en af de demokratiske søjler i Folketinget rives gelinde ned - denne gang af Folketingets formand. Reglerne herinde ændres, så folketingsmedlemmers ændringsforslag til lovforslag ikke kommer til afstemning medmindre der er 17 mandater, der kræver dette.
Kroniken belyser sagen med et tilbageblik på, hvordan udviklingen af Folketinget som reel lovgivende forsamling var et afgørende skridt i det danske demokratis udvikling - og hvordan en ny praksisændring af folketingsmedlemmers ændringsforslag til lovforslag kan komme til afstemning i Folketingssalen er et kæmpe demokratisk tilbageskridt.
Kronikken kan læses her: Man skulle tro, at det var løgn. Men Folketingets formand er i fuld sving med at undergrave tingets indflydelse
Det er en sag, jeg fortsat aktivt arbejder for. Jeg er ved at udarbejde et lovforslag, der har til formål at “forretningsordenfæste” (som jeg har lært at det hedder), at alle folketingsmedlemmer selvfølgelig skal kunne få deres ændringsforslag til afstemning.
Det burde være en selvfølgelig. Men det er det åbenbart ikke længere. Jeg skal derfor i de kommende uger rundt på gangene på Christiansborg og spørge i grupperne, om de vil støtte lovforslaget. Jeg rapporterer her, når der er nyt i sagen.
Dig + 1
Du har forhåbentligt allerede givet din vælgererklæring. Men her får du en opfordring til at få 1 ekstra til at give én. Hvis alle 8000+, som har givet en vælgererklæring, får 1 ekstra til at give en vælgererklæring, vil Grønne Demokrater lynhurtigt være tæt på at blive opstillingsberettigede.
