Grønne Demokraters miljøpolitiske linje
Grønne Demokrater har de sidste par år sat sig grundigt ind i, hvad der forhindrer en reel implementering af den miljøpolitik, som vi faktisk har vedtaget for snart 20 år siden på europæisk niveau. På den baggrund har vi følgende ankerpunkter i vores miljøpolitiske arbejde:
Vi arbejder i alle miljøpolitiske sager og beslutninger for at:
-
Miljømyndighederne i Danmark agerer faglig rygrad i både den statslige, regionale og kommunale forvaltning. Miljømyndighederne har ansvar for miljøgodkendelser, miljøkonsekvensvurderinger og adskillige tilsyn.
I Grønne Demokrater ønsker vi færre miljøskandaler og en effektiv forvaltning af den eksisterende miljølovgivning. Dette mener vi kan opnås ved en stærkere faglig rygrad i staten, regionerne og kommunerne. Miljømyndighederne har brug for flere ressourcer til at varetage deres tilsynsopgaver. Derudover skal niveauet af faglighed og grundighed højnes i arbejdet med miljøgodkendelser og miljøkonsekvensvurderinger.
-
Store og ressourcestærke lobbyorganisationer har i Danmark direkte adgang til embedsværket og magthaverne. Bl.a. gennem store millionbeløb i partistøtte fra Dansk Industri og Landbrug & Fødevare. Lobbyorganisationernes indflydelse på miljøforvaltningen er mørklagt af offentlighedsloven, og kontra andre lande har Danmark intet lobbyregister, hvor lobbyisters møder med magthavere eller embedsværket registreres. I Grønne Demokrater kæmper vi for en ny offentlighedslov, partistøttelov og for at indføre et lobbyregister, så offentligheden kan få indsigt i lobbyorganisationernes magt.
-
I Danmark fører vi en økonomisk ansvarlig politik, hvor vi træffer beslutninger ud fra et økonomisk råderum. I Grønne Demokrater mener vi, at Danmark også burde føre en økologisk ansvarlig politik. Dette kræver, at vi kender til det økologiske råderum, altså hvor mange naturressourcer vi kan udnytte samtidigt med, at vi er inden for økosystemernes bæreevne.
Dette indebærer årligt at udarbejde regnskaber for kvælstof, fosfor og kulstof, der viser, hvordan disse stoffer bevæger sig i naturen og bruges i samfundet.
Forslaget vil gøre klima- og miljøindsatsen mere enkel og effektiv ved at samle og systematisere data i ét ressourcebudget, så virksomhederne slipper for unødvendigt bureaukrati og kan træffe klare, faktabaserede beslutninger. (Læs mere om vores Ressourceforslag)
-
Danskerne bliver syge og dør, fordi vi tillader at der spredes gift på vores marker. Miljøstyrelsen tillader i alt 355 forskellige sprøjtemidler, der er sundhedsskadelige. 27 af dem er mistænkt for at forårsage kræft, 39 forårsager organskade og 49 er mistænkt for at skade forplantningsevnen (Kræftmistænkte og fosterskadelige sprøjtegifte spredes overalt | Gylle.dk). Giften er i vores jord, mad og grundvand. Halvdelen af landets drikkevandsboringer er nu lukket pga. for høje giftkoncentrationer. Det er dyrt og farligt at fortsætte den nuværende forvaltning af sprøjtemidler, der ikke følger forsigtighedsprincippet. I Grønne Demokrater mener vi, at Miljøstyrelsen ikke skal kunne godkende et sprøjtemidel, hvis det indeholder et aktivstof, der er mistanke om skader folkesundheden eller biodiversiteten.
-
Flere sager er kommet frem i offentligheden, hvor Miljøstyrelsen har givet dispensationer til udledning af gift, fordi industriens interesser blev sat over folkesundheden og biodiversiteten (Nye anklager mod Miljøministeriet: Har bevidst forsøgt at skjule lovbrud i forureningssag | Indland | D og Eksperter: Prisen for erhvervslivet har været med til at afgøre, om Miljøministeriet ville følge miljøreglerne for havet | Indland | DR). I flere tilfælde har Danmark givet dispensationer, der er ulovlige i henhold til EU-lovgivning. I Grønne Demokrater mener vi, at der skal være skærpede krav for at kunne give en dispensation. Vi ser på flere parametre konsekvenserne ved den sløsede kemi-politik, og vi kender endnu ikke omfanget af konsekvenserne, denne forvaltning har for kommende generationer.
-
Når Danmark og EU laver klima-, miljø- og naturpolitik, sker det ofte på en administrativ tung måde, hvor virksomhederne skal indrapportere en masse data. Det er ressourcekrævende for små og mellemstore virksomheder, samt ineffektivt og oftest symbolsk. Grønne Demokrater mener, at vi i stedet skulle have et simpelt regnskab af vores ressourcer, hvor indenfor virksomhederne kunne have frit spil. Lige nu ligger bevisbyrden hos virksomhederne - de skal kunne bevise, at de overholder bæredygtighedskrav, på trods af at lovgivningen kun giver dem incitament til at overudnytte ressourcerne. Vi mener i stedet, at bevisbyrden burde placeres hos Folketinget, Regeringen og staten. Staten skal kunne bevise, at henholdsvis vores lovgivning og administration overholder bæredygtighedskrav.
-
Vi ønsker de samme resultater som de øvrige partier: mindre næringsstofforurening, færre kemikalier, rent drikkevand og meget mere natur.
Problemet med den nuværende miljøpolitik er, at deres arbejdsmetode er ineffektiv, og baseres på frivillige aftaler og dispensationsordninger. Miljøpolitik er i dag et tyndt grønt fernis over den overordnede "business-as-usual", der indebærer at varetage de store traditionelle industriers interesser.
Dette kom bl.a. til udtryk i Grøn Trepart, hvor regeringen, SF, RV, Konservative og Liberal Alliance indgik en aftale om at implementere lobbyorganisationernes politik (Læs mere om Grøn Trepart).
Indholdet af Grøn Trepart var ikke udtænkt af folkevalgte, men de folkevalgte har takket ja til at stemme det hele igennem. Aftalen vil fastholde den nuværende animalske produktion i Danmark. Det er hovedlinjen. Det bliver pakket ind i et gensalg af gamle aftaler om udtagning af jorde og skovrejsning.
I Grønne Demokrater mener vi, at lobbyorganisationerne skal have meget mindre magt, da det er umuligt at tilfredsstille sorte industrier samtidigt med at føre en effektiv miljøpolitik (Læs mere om vores Demokratipolitiske forslag).
Vi mener, at miljøpolitik skal føres gennem systematiske, klare og videnskabeligt underbyggede regler, som sætter naturens og menneskers sundhed i centrum.
Vi arbejder for at skabe et Danmark, hvor udnyttelsen af naturens ressourcer sker inden for økosystemets grænser – blandt andet ved at indføre et nationalt ressourcebudget (Læs mere om vores Ressourceforslag). På den måde sikrer vi, at politiske beslutninger baseres på en solid faglig indsigt og samtidig gør det muligt at regulere de mest forurenende industrier og landbrug effektivt.
Miljøet er fundamentet for vores økonomi, da naturressourcer og økosystemers funktionalitet er basis for vores produktion. Miljøet er fundamentet for vores sundhed, fordi vi drikker grundvandet, indånder luften og spiser mad groet i jorden.
Når vi forurener miljøet, undergraver vi folkesundheden og økonomien. Det er på tide at Danmark får en ny miljøpolitik.
-
Økonomi er det regerende politiske værktøj, når der skal træffes beslutninger. Det er nemt og belejligt for magthaverne, da tal opfattes som objektive og faktuelle. Problemet er, at ikke alt med en værdi har et tal, f.eks. værdien af rent drikkevand eller værdien af fuglesang.
Hvordan kan værdien af naturen og miljøet indgå i politiske beslutningsprocesser? Dette er kontroversielt. Nogle mener, at magthaverne skal forstå værdien uden nødvendigvis at sætte et tal på. I så fald skulle danskernes natursyn tilpasses en naturvidenskabelig kompleks forståelse af økosystemers funktioner og evolutionær tidsskala. Dette natursyn skulle omsættes til en dyb politisk forståelse for vigtigheden af bæredygtig forvaltning af naturens ressourcer og beskyttelse af arter, samt en forståelse for, hvilke politiske tiltag dette ville kræve.
Indtil dette natursyn indfatter sig, må vi finde en anden måde at varetage naturens interesse på. I mange tilfælde er værdien af et rent miljø nemt kvantificerbart, f.eks. når vi kigger på værdien af, at vi kan hive grundvand op og drikke det. Prisen er, hvad det koster at opsætte rensningsanlæg. Halvdelen af Danmark grundvandsboringer er i dag lukket pga. for høje koncentrationer af pesticidrester. I sommeren 2025 fik borgerne i Aalborg en regning på 645 millioner kroner for at få renset deres drikkevand, fordi landbruget havde forurenet det med det kræftfremkaldende stof nitrat: Regning på 645 millioner kroner for rent drikkevand ender hos borgerne i Aalborg | Indland | DR
Det er med andre ord dyrt for danskerne, at vi har en lempelig landbrugspolitik. Kan det økonomisk betale sig at tillade landbrugets forurening, hvis vi kvantificerer prisen, forureningen har for folkesundheden, fiskeriet og biodiversiteten?
Kræftbehandling koster penge. Fiskeriet taber fortjeneste. Tabet af arter er uvurderligt.
Politikerne skal forstå, at produktion og destruktion er forbundet. I Grønne Demokrater mener vi, at vi har viden og faglighed til at kvantificere og vurdere konsekvenserne ved politiske beslutninger, bl.a. gennem grønne regnemodeller og miljøkonsekvensvurderinger. (Læs mere om vores behandling af 3. Limfjordsforbindelse) Det vi mangler er at få dem integreret i de økonomiske regnemodeller.