Grøn Trepart
D. 24. juni meddelte regeringen, at de var indgået i ‘aftale om et grønt Danmark’, med Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Fødevareforbundet NNF, Dansk Metal, Dansk Industri og Kommunernes Landsforening.
D. 18. november indgik regeringen, SF, LA, Radikale og Konservative i ‘aftale om implementering af et grønt Danmark’.
Folketinget ville dermed implementere Landbrug & Fødevares vision for Danmark: nemlig at fastholde den absurd store animalske produktion.
Grøn Trepart, som aftalen også hedder, er et tæppefald for meningsfuldt og magtfuldt folketingsarbejde. I stedet er det interesseorganisationerne, der er de magtfulde.
Hovedlinjer i grøn treparts-aftalen:
- Udtagning af landbrugsjord uden reduktion af animalsk produktion. Det må betyde øget import af soja (= afskovning af regnskov).
- Opførelse af skov, hvoraf hovedparten skal være produktionsskov
- CO2 afgift på husdyr med et bundfradrag på 60% og pengene tilbagebetales til landbruget
- Deregulering og støtte til svineproduktionen for 800 mio. kr.
- 10 mia. kr. støtte til pyrolyse (der er en usikker teknologi, men som skal håndtere den store mængder gylle fra animalsk produktion)
Dertil kommer, at CO2-afgiften er indrettet sådan, at det ikke kan betale sig at reducere antallet af dyr. Det kan kun betale sig at reducere udledninger gennem usikre teknologiske fix, såsom bovaer, et fodertilsætningsstof, der er blevet kritiseret af dyrenes beskyttelse.
Problemet, aftalen burde løse
Dansk landbrug har det problem, at kvæg-, fjerkræ- og svineproduktion ikke er tilpasset Danmarks areal. Problemet består i, at der genereres store mængder affald i produktionen. Det drejer sig dels om 40 millioner tons gylle (afføring fra landbrugsdyr) om året, dels om døde dyr, der dør i produktionsprocessen.
Det er derfor vigtigt at forstå, at når vi ønsker bedre miljø-, natur- og klimapolitik, handler det i høj grad om at begrænse alle de negative effekter af den industrielle animalske produktion. Dette indbefatter i høj grad gyllen, der spredes i vores natur, samt metanudslippet, som har et klimaaftryk.
Christiansborg giver magten til Axelborg
Regeringen, SF, RV, Konservative og Liberal Alliance indgik i en aftale om at implementere lobbyorganisationernes politik. Indholdet i aftalen er ikke udtænkt af folkevalgte, men de folkevalgte har takket ja til at få det hele stemt igennem.
Der står ordret i aftalen, at partierne vil stemme for al lovgivning, som implementerer Axelborg-aftalen. Det er ligesom at lukke Folketinget på dette område. Diskussionen om arealbenyttelse og ressourceforbrug afpolitiseres.
Ikke et komma er blevet ændret
Den politiske proces er et svindelnummer, der låser Danmark fast i en landbrugspolitik, der ikke er folkelig opbakning til. Den består i at fastholde animalsk produktion i Danmark. Det er hovedlinjen. Det bliver pakket ind i et gensalg af gamle ambitioner om udtagning af jorde (hvilket er fint, men ikke nyt).
Tæppefald for folkestyret
Det er et tæppefald for ideen om et folkestyre. Borgernes mulighed for at stemme på partier og repræsentanter, der ønsker en mere miljø- og klimavenlig landbrugspolitik, er blevet væsentligt svækket.
Folketinget, i forligskredsparlamentariamens tid, gør sig selv overflødigt ved at acceptere, at det er lobbyorganisationer, der sætter den politiske linje.
Hvorfor skal borgerne bruge tid på at stemme, hvis partierne ikke bruger deres magt, eller slet ikke har magt længere?
Debatten:
Debatten: Sæson 2024 – Fra plov til skov? | DRTV
Klimamonitor:
Altinget:
Theresa Scavenius: Miljøreguleringen flytter til nyt gylleministerium - Altinget: Fødevarer
Nyhedsbreve:
