3. Limfjordsforbindelse
I foråret 2024 beskæftigede jeg mig intenst med lovforslaget om 3. Limfjordsforbindelse. Det er et lovforslag, der ikke blot handler om en motorvej. Det har været en opdagelsesrejse i, hvordan lovgivningsprocesser åbenlyst indeholder fejl og mangler, men som ikke bliver rettet og korrigeret trods kritiske høringssvar og en parlamentarisk opmærksomhed på det.
Det er et lovforslag, som rummer mange problemer. Kritikken går særligt på ukorrekte eller decideret manglende vurderinger og beregninger af blandt andet risici ift. forurening af grundvand og støj.
Jeg fokuserede primært på lovforslagets manglende vurdering af risici i forhold til asbestforurening. Årsagen var, at jeg har vænnet mig til, at regeringens politiske aftaler og lovforslag er hensynsløse overfor miljø og klima. Jeg var alligevel overrasket over, at denne hensynsløshed også gælder ift. de risici, der er forbundet med asbestforurening ift. borgernes sundhed og anlægsarbejdernes arbejdsmiljø.
Efter behandlingen af lovforslaget er det, som står krystalklart for mig nu, at én af årsagerne til, at vi i Danmark har mange miljøskandaler er, at FOR-undersøgelser af miljørisici bliver lavet EFTER lovforslaget er blevet vedtaget. Dette strider direkte imod EU-lovgivning, men det er den politiske praksis, som bliver accepteret.
Jeg mener, det er dybt uansvarligt over for vores fælles natur, miljø og folkesundheden. Det kom også frem, at miljøvurderingerne, som er lavet af private konsulenthuse, er baseret på “de kommercielt bedste” metoder, i stedet for det fagligt set bedste og mest korrekte.
Ministeren fortæller bl.a. under arbejdet med anlægsloven, at Miljøstyrelsen og lokale myndigheder ikke har flere kommentarer og at de ikke er bekymrede. Vi ved fra aktindsigter, at både Miljøstyrelsen og Aalborg Kommune har holdt mange møder om asbestforureningen, og Miljøstyrelsen har indsendt nogle meget kritiske høringssvar, hvis kritikpunkter IKKE er blevet indføjet i lovforslaget. De skriver blandt andet:
“Generelt er der væsentlige mangler i den supplerende miljøkonsekvensrapport for så vidt angår vurdering af projektets påvirkning af berørte målsatte vandforekomster, [...] Miljøstyrelsen kan derfor på det foreliggende grundlag ikke sikkert vurdere, om projektet kan gennemføres i overensstemmelse med § 8 i bekendtgørelse nr. 797 af 13. juni 2023”.
Hele det dybt kritiske høringssvar fra Miljøstyrelsen kan findes her.
Al denne kritik ville ministeren ikke forholde sig til, fordi han har en mail, som han forstår som, at den annullerer kritikken i høringssvar.
Det er den måde lovgivning bliver til på i dag. Man ignorerer relevant viden, kritiske kommentarer og spørgsmål og affejer dem med, at man kigger på det senere. Det er her opskriften på miljøkatastrofer starter.