Koranloven

7. december 2023 blev den såkaldte Koranlov vedtaget.

Det er svært at vide, hvor man skal starte med kritikken af dette lovforslag.

Det demokratiske problem, det juridiske problem, symbolikken eller det historieløse aspekt?

Det er med religiøse skrifter i hånden, at menneskeligheden gennem tiden har undertrykt befolkningen, udstødt og fordrevet mennesker, stenet mennesker, hængt og brændt mennesker.

Med denne lov sætter vi religiøse skrifter over grundloven. Over den individuelles frihed, over retsstaten, og vi stiller os på undertrykkernes side i stedet for på folkets side. Vi giver menneske-undertrykkende magter rundt omkring i verden et våben i hånden, og legitimerer nedkæmpningen af politiske demonstrationer for mere frihed.

Med andre ord. Vi stiller os på siden af dem, der er imod frihed.

Det er i krisen, at folks sande væsen kommer frem. Det er her, man bliver testet på ens moral og værdier.

Hvad skal svaret være på krig, død og ødelæggelser. Er det angstens logik? Er det hævntørstens logik?

Vi bør holde os til logikken i en retsstat.

Idéen med retsstaten er en relativ ny opfindelse. Den er kun et par hundrede år gammel. Den vilde idé, som denne stat baserer sig på, er, at magthavere, om det så er en konge, sultan eller præsident, ikke blot bestemmer over, hvad borgerne i samfundet må og ikke må. Magt og beslutninger skal være baseret på regler og love, der kan retfærdiggøres ud fra moral og viden og som derved har legitimitet. Denne civilisatoriske udvikling har været særligt fremtrædende i Vesteuropa.

Den er desværre på kraftig tilbagetog. Med denne lovgivning bidrager regeringen ikke blot til denne negative udvikling. Regeringen sætter tempoet op. I nogle lande undergraver regeringer domstolenes beslutninger og institution, hvis domme går imod magterne. Det skete fx. med den forrige regering i Polen.

Herhjemme er denne undergravning også begyndt - med hån, spot og latterliggørelse. Man griner af domme. Man siger, man ikke anerkender dem. Man respekterer ikke institutionen. Man respekterer ikke, at magten er begrænset. Også for politikere.

Det skaber fundamentet for et dybt usundt og utrygt samfund. Hvis man i et samfund ikke står fast og beskytter de helt grundlæggende rettigheder som retssikkerhed og ytringsfrihed, har man som demokratisk retssamfund fejlet. Koranloven vidner om netop denne falliterklæring. Det er historieløst og en komplet misforstået rolle som ledere af et retsstat at gå ind som lovgiver og begrænse ytringsfriheden.

I mange lande synes magthavere, at kritiske journalister, forskere, kunstnere og oppositionspolitikere er et problem - fordi de evner, tør og praktiserer kritik af magthaverne. I nogle lande bliver man bogstaveligt talt skåret i småstykker, hvis man gør det. Det praktiserede vi også herhjemme i gamle dage. Det hed hjul og stejle. Det stod i dansk straffelov indtil 1866.

I dag betragter vi os selv som en moderne retsstat, der selvfølgelig ikke kunne finde på den slags mere. I en moderne retsstat ved man godt, at magten er farlig. Det er netop derfor, man laver institutioner, regler og normer for magtdeling, begrænsninger på magtbeføjelser, tjek, kontrol og bureaukratiske systemer, der sikrer borgerne imod magtens lemfældige tilgang med borgernes liv.

I retsstaten er det borgernes liv som beskyttes. Individuelle rettigheder - til at ytre sig, forsamle sig og retten til at engagere sig politisk. Det er en grundpille samfundet, og hvis man tilbageruller disse, tilbageruller man hele retssamfundets fundament.

Vi skal have respekt for magten. Og derfor skal vi begrænse den, opdele den og respektere denne opdelingen.

Med dette lovforslag øges statens magtbeføjelser - og borgernes politiske ytringsfrihed begrænses. Det er en rød linje, som aldrig må accepteres.

Det vigtigt at nævne at selvfølgelig er ytringsfriheden ikke ubegrænset. Det er eksempelvis ikke tilladt at være diskriminerende overfor enkelte personer. Så hvad er forskellen på diskriminerende udtalelser overfor personer vs. koranlovforslaget?

Det er meget simpelt: koranlovforslaget kriminaliserer ytringer, der ikke er rettet imod personer, men er politiske ytringer der er ment som en kritik af det danske eller fx iranske politiske styre.

Hvis det skaber sikkerhedspolitiske trusler, kan vi allerede i dag igennem anden lovgivning lukke ned for enkelte handlinger uden at kriminalisere religionskritiske ytringer.

Det er alligevel mærkeligt. I Danmark har vi tonsvis af partier, som har konkurreret om at føre den mest diskriminerende indvandringspolitik, og så er det nogle af de partier, som nu vælger at efterligne sharidomstolenes logik - hvor gud, koran, religion sættes over lov, ret og individer.

Hvad enkelte borgere mener om deres identitet eller religion, er ikke noget, samfundet skal forholde sig til. Folk må gå i det tøj, de vil, praktisere den tro, de vil og så videre - så længe det foregår inden for rammerne af de fælles universalistiske spilleregler.

Desværre virker det til, at regeringen og mange i Danmark i øjeblikket har svært ved at forstå retsstatens logik.

Store dele af venstrefløjen har mistet blikket for de principielle og universalistiske grundpiller, når politik bliver reduceret til multikulturalistisk kultur og identitet.

Store dele af højrefløjen har mistet blikket for de principielle og universalistiske grundpiller, når politik bliver reduceret til spørgsmål om beskytteles af nationalistisk kultur og identitet.

I dag handler det alt for meget om, hvad vi føler er det rigtige. At have følelse omkring koranafbrændinger er fint. Der er også mange ting, som jeg har følelser omkring. Det er må dog aldrig blive et udgangspunkt for at lave lovgivning om borgeres rettigheder.

Koranloven hører hjemme i 1800 tallet. Ikke i 2023.

Skal det hele koges ned til en sætning kan vi bruge socialdemokratiets egen tidligere udlændinge og integrationsminister formulerede det i 2019: “Når religion og demokrati mødes, er det gud, som har vigepligt”