Debatindlæg i Altinget: Theresa Scavenius - Miljøreguleringen flytter til nyt gylleministerium
1. oktober 2024 - Tryk på billedet for at læse Debatindlægget hos Altinget
Vores nye Ministerium for Grøn Trepart skal sikre dyreproduktion, håndtere gylle og centrale miljøopgaver. Men ministeriets ansvar for sidstnævnte styrker ikke klimaindsatsen, men derimod lobbyisternes magt, skriver Theresa Scavenius.
Dansk landbrug har det problem, at kvæg-, fjerkræ- og svineproduktion ikke er tilpasset Danmarks areal. Problemet består i, at der genereres store mængder affald i produktionen.
Det drejer sig dels om 40 millioner tons gylle om året (afføring fra landbrugsdyr), dels om døde dyr, der dør i produktionsprocessen.
Det er derfor vigtigt at forstå, at når vi ønsker bedre miljø-, natur- og klimapolitik, handler det i høj grad om at begrænse alle de negative effekter af den industrielle animalske produktion. Dette indbefatter i høj grad gyllen, der spredes i vores natur, samt metanudslippet, som har et klimaaftryk.
Grøn trepart er ren gylle
Miljø- og klimapolitik er med andre ord gyllepolitik.
Det er mod gyllen og spørgsmålet om, hvad vi skal stille op med den, vi skal vende blikket. Det er helt tydeligt med den nye grønne trepart, som regeringen har indgået med landets interesseorganisationer.
Når man dykker ned i den politiske aftale, bliver det hurtigt klart, at der er tale om gylle. Klima, miljø og natur sælges som den grønne treparts formål.
Men det reelle indhold er: en fortsat industriel animalsk produktion samt overudnyttelse af vores areal, en løsning på overproduktion af gylle ved investeringer i biogas og pyrolyse samt en løsning på faldende svineslagterivirksomhed ved at give slagtepræmier og sænke antibiotikaafgiften.
Den egentlige opposition til regeringen
For at forstå aftalen og det nye Ministerium for Grøn Trepart skal vi først dykke ned i, hvad vi ved om forholdet mellem interesseorganisationer og regeringen.
I bogen ’Det Nationale Råderum’ argumenterer forskere for, at interesseorganisationer som Landbrug & Fødevarer og Dansk Industri i dag er den reelle opposition til regeringens politik.
Det er disse organisationer, der har kapaciteten til at gå lovgivningen igennem med en tættekam. De har muligheden for at give kritik, ikke blot gennem detaljerede høringssvar, men også ved at blive inviteret til lukkede møder i ministerierne.
Interesseorganisationers oppositionsarbejde er i stigende grad formaliseret ved, at interessenter inviteres til at sidde direkte ved bordet gennem officielle råd, såsom Implementeringsrådet for al EU-politik, Kystvandrådene og det kommende Politisk forum for arealudtag.
Interesseorganisationernes velorganiserede og formaliserede magt skal ses i kontrast til det svækkede folkestyre, vi har i dag. Den klassiske organisering af landets borgere i politiske partier er kollapset.
I Folketinget sidder politikerne stort set alene med det parlamentariske arbejde, da partisekretariaterne i stigende grad er blevet kampagnekontorer, hvor der foregår en konstant valgkamp.
Det er i den politiske virkelighed, at Folketingets partier nu aktuelt skal “forhandle” med regeringen om aftalen. Formålet er, at partierne skal give deres opbakning til aftalen, så lovforslag, der skal implementere aftalen, glider glat igennem Folketinget.
Lars Løkke sagde allerede ved lanceringen af aftalen, at han håbede, at partierne ikke ville sætte sig imod den. Rasmus Jarlov fortæller nu om, hvordan der til de politiske forhandlinger reelt ikke er noget at forhandle om. Det er ikke overraskende, men sørgeligt, at Folketingets partier har så lidt at stå imod med.
En bekymrende detalje
Der er allerede oprettet et ministerium på baggrund af aftalen. Et ministerium, hvis formål i store træk kan tilskrives håndteringen af landbrugets gylle, og at vores nuværende landbrug skal “udvikles, ikke afvikles”.
Dette til trods for, at det efterhånden er åbenlyst for alle, at vi ikke har areal nok til at håndtere dyreproduktionens kolossale mængder miljø- og klimaskadeligt affald.
Hertil kommer en bekymrende detalje. Det bekymrende er, at dele af vores regulering af forurening og vand flyttes til det nyoprettede ministerium.
Det drejer sig blandt andet om implementering af Vandrammedirektivet, miljøregulering af husdyrbrug og sager vedrørende arealforvaltning. Resultatet er, at vores miljøregulering kommer endnu mere i kløerne på lobbyisterne.
Vores europæiske miljøregulering er stram, men i praksis bliver den ikke overholdt. En af årsagerne er, at de faglige enheder i Miljøstyrelsen institutionelt set står svagt.
Der har tilmed været eksempler på, at andre ministerier ikke respekterer Miljøstyrelsens faglige indsigelser. For eksempel har Energistyrelsen i 34 år undladt at lytte til Miljøstyrelsens advarsler om manglende overholdelse af EU-loven.
Vi kan kun frygte, at det bliver endnu værre, for nogle af de vigtigste ressortområder under Miljøstyrelsen flyttes til det nyoprettede ministerium sammen med næsten hele Landbrugsstyrelsen. Naturens og landbrugets interesser skal varetages simultant af samme minister, hvis politiske mandat er rammesat af lobbyisterne.
Præcis som aftalen må vi forvente, at Ministeriet for Grøn Trepart vil regne baglæns. Udgangspunktet er, at vi skal blive ved med at have et lige så omfattende animalsk landbrug, og at alt areal fortsat skal kunne udnyttes til økonomisk vinding.
