Læserbrev i Information
Theresa Scavenius: Venstrefløjen har glemt sin egen ideologi
Det nytter ikke noget at arbejde politisk for at regulere kapitalismen, hvilket jeg ellers selv arbejder ihærdigt for. I al fald ikke, hvis man følger Kasper Bendix Mikkelsens argument i et debatindlæg den 25. september om, at kapitalismen ikke kan reguleres.
Det er for mig at se en ekstremt farlig tilgang til politik. For det, man derved siger, er, at politik ikke nytter noget. Demokratisk politik, der arbejder for regulering og reformering, nytter ikke noget.
Måske er det på baggrund af en sådan politisk tankegang, at venstrefløjen er blevet et tamt dyr på Christiansborg og blot stemmer for deregulering og liberalisering.
Enhedslisten stemmer i over 70 procent og SF i knap 90 procent af tilfældene for regeringens lovforslag. Det viser en optælling, jeg har lavet af afstemningerne i seneste folketingssamling.
Det betyder, at vi i dag har en venstrefløj, som stemmer for fossil energi, selv om den snakker om klimapolitik. Stemmer for mere forurening fra landbruget, selv om den snakker om havmiljø. Stemmer for liberaliseringer og konkurrenceudsættelse af vores (kritiske) infrastruktur.
Hvorfor stemmer venstrefløjen for det, som dens ideologi i grundtanken ville modarbejde?
Det er et interessant paradoks, at venstrefløjen, i dens jagt på socialisme, i mellemtiden virker til at have opgivet den demokratiske kamp mod kapitalismen og den moderne feudalisme.
En del af forklaringen handler måske om, at venstrefløjens kampplads er gået bort fra den klassiske politiske regulering. Men det skyldes nok også, at det ligger i den socialistiske arv, at der ikke nødvendigvis er tale om et politisk-demokratisk samfund, men derimod om en samfundsmodel, der er autoritær, illiberal og partistyret.
Jeg kan ikke andet end se Mikkelsens indlæg som noget, der netop bekræfter min kritik af venstrefløjens traditionelle kapitalismekritik og mit argument for, at vi skal have opdateret venstrefløjens politiske projekt. Vi har brug for en værdiliberal venstrefløj, der værdsætter kapitalismens frisættende kræfter, men samtidig evner at inddæmme de dysfunktionelle kræfter gennem stram politisk-demokratisk regulering.
Vi kan ikke afvente en socialistisk revolution ude i fremtiden. Vi bør gribe ind og regulere kapitalismen, nu.