Fertilitetsproblemer skal ikke løses med en teknologisk hockeystav
Regeringen vil sikre fertilitetshjælp til undfangelsen af andet barn. Men den bør ikke roses for at forsøge at løse et problem med den ene hånd, mens den skaber selvsamme problem med den anden.
21. november 2024, 09.45 - klik på billedet for at læse artiklen på politiken.dk
Miljøpolitik er sundhedspolitikkens forlængede arm. Hvorfor bliver vi syge? I mange tilfælde handler det om miljøforurening. Et tydeligt eksempel på det er fertilitetsområdet.
»Vi har skabt et samfund, hvor man ikke kan undgå konstant at blive eksponeret for hormonforstyrrende kemi«, skriver løsgænger og medlem af Folketinget Theresa Scavenius i dette debatindlæg. Foto: Andreas Merrald
I mange årtier er problemet vokset. Vi har som art i stigende grad vanskeligheder ved at reproducere os selv naturligt, og antallet af ufrivilligt barnløse stiger. I dag bliver hvert 8. barn hjulpet på vej med en form for behandling. Vi er allerede et samfund, der peger i retning af en dystopisk fremtid, der er lavet film og tv-serier om, hvor vi ser på et samfund, hvor store dele af befolkningen ikke længere kan få børn på naturlig vis.
Noget af forklaringen er, at tre fjerdedele af danske mænd har sædkvalitet, der ikke er optimal, og at mænd producerer halvt så mange sædceller som for 50 år siden.
Det er chokerende tal, der burde få alle op af stolene for at diskutere: Hvad er årsagen til denne udvikling, og hvordan løser vi det? Regeringen har fremsat et lovforslag, der skal sikre forældre fertilitetshjælp til at få andet barn. Mange privatpersoner vil helt sikkert være taknemmelige for denne mulighed.
Men det er skræmmende, hvor lidt regeringen interesserer sig for årsagen til problemet. De laver dette lovforslag med den ene hånd, mens de uhindret fortsætter miljø- og sundhedsskadelig politik med den anden.
Vi har skabt et samfund, hvor man ikke kan undgå konstant at blive eksponeret for hormonforstyrrende kemi. I takt med at vi har reguleret anvendelsen af disse kemikalier, er industrierne begyndt at bruge nye kemikalier med hormonforstyrrende erstatningsstoffer, der ender i naturen, som ender i os.
Lovforslaget emmer af en tankegang, hvor vi glemmer vores forhold til naturen
Vi ved, at kemi skader vores fertilitet, men i regeringens lovforslag er der intet fokus på miljøaspektet af vores problem. F.eks. viser en undersøgelse fra 2024 af Rigshospitalets Afdeling for Vækst og Reproduktion, at 28 ud af de 53 undersøgte sprøjtegifte og pesticider viste sig at have en direkte indvirkning på mænds sædceller.
Lovforslaget emmer af en tankegang, hvor vi glemmer vores forhold til naturen og i stedet ser en teknisk udfordring, der skal afhjælpes med avanceret teknologi og behandling.
Det er da også fantastisk, at vi er blevet så dygtige, at vi kan hjælpe forældre i deres ufrivillige barnløshed. Men det er tydeligt, at regeringen og Folketinget slet ikke har evnen til at se det store billede.
De ser ikke, at vi selv er en del af naturen, men forsøger desperat at reparere vores miljøskader og de resulterende sundhedsproblematikker med tekniske løsninger. De ser ikke, at vi er biologiske væsener, som i modernitetens tidsalder har glemt vores naturlige ophav. Denne forglemmelse er efterhånden velkendt i forhold til klima- og miljøpolitikken, men vi bør være lige så opmærksomme på den i forhold til sundhedspolitikken og fertilitetspolitikken.
Det er velkendt at tungmetaller, heriblandt kviksølv, skader frugtbarheden ved høje doser i kroppen. Det ophobes i fødekæderne, og findes særligt i fisk. Det har vi haft fokus på i årtier. Men udledningen af tungmetaller i de danske farvande sker stadig. Antracen, arsen og kviksølv - det er nogle af de miljøskadelige stoffer, som lige nu løber ud i havet via spildevand fra flere pesticid- og kemikalievirksomheder, viser afsløringer fra DR. Det er dén sammenhæng mellem miljøforurening og fertilitet, vi bliver nødt til at interessere os for.
Derfor vil den rigtige tilgang til fertilitetspolitik være at kigge på erhvervs- og industripolitikken, som bl.a. er årsagen til problemerne. Vi bliver nødt til politisk at forholde os til, at en række virksomheder, blandt andre pesticidfabrikken Cheminova, svejsefirmaet IWS og kemifabrikken Koppers, har myndighedsgodkendelse fra Miljøministeriet til at udlede miljøskadelige stoffer i dansk farvand, selv om stofferne overskrider de grænseværdier, der blandt andet er vedtaget i EU.
Det er tydeligt, at regeringen og Folketinget slet ikke har evnen til at se det store billede
Jeg er i Europaudvalget løbende vidne til, hvordan regeringen arbejder for lempelige forhold i forhold til miljøskadelige stoffer. Miljøstyrelsen har hjulpet virksomheder med at regne baglæns, og senest har Danmark, som så mange andre, ikke løftet opgaven med at forbyde kemikalievirksomheder, der lovligt producerer ulovlige stoffer med risici for virksomhedens nærmiljø.
Grunden til, at dette bizarre forhold kan finde sted, er, at stofferne produceres lovligt til eksport, selv om de ikke er lovlige i Europa. Dertil kommer, at der fortsat er tusindvis af stoffer, der ikke er undersøgt endnu, men er tilladt at bruge i industrien, samt at vi mangler kendskab til de såkaldte ’blandingseksponeringer’, dvs. den måde vi påvirkes af blandingen af forskellige udledte kemikalier, ifølge Vidensråd for Forebyggelses rapport om Forebyggelse af Nedsat Frugtbarhed.
Det giver med andre ord ingen mening at fremsætte et lovforslag for at forbedre fertilitet uden principielt at tage stilling til, hvorfor netop dét, der er mest naturligt, netop reproduktionen, nu i et ud af otte tilfælde er nødsaget til at foregå på et hospital.
Vi bliver nødt til politisk at diskutere, hvordan vi begrænser stigende udledninger af tungmetaller og hormonforstyrrende stoffer, osv. Regeringen bør derfor ikke få klapsalver for at bidrage til at skabe et problem med den ene hånd, som de med den anden forsøger at afhjælpe.
