Kronik i Jyllandsposten: Det er også politikernes moral, den er gal med

Hvis der ikke findes regler, og hvis politikere er uden moral, så er det et åbent spil for lobbyorganisationer, hvor de, som betaler mest, kan bestemme, hvad der politisk besluttes. 

22/09/2024 - Tryk på billedet for at læse kronikken i Jyllands-Posten 

DR kunne i denne uge afsløre, hvordan lobbyorganisationen Danmarks Fiskeriforening har skrevet et debatindlæg og fået seks borgmestre til at stå på som afsender. 

Det giver sig selv, at det er dybt manipulerende og problematisk, at danskerne læser et debatindlæg, de tror er skrevet af deres borgmestre, men i virkeligheden er skrevet af en lobbyorganisation med store økonomiske interesser på spil.

Det interessante er dog, at en af borgmestrene, Søren Smalbro fra Hjørring Kommune, slet ikke kan se problemet i at være en marionetdukke for en lobbyorganisation. Hans svar er, at det er helt normalt. Han siger, at i fremtiden kan han ikke svare på, hvem der skriver det, han er afsender på.

For mig at se er det et tæppefald for det demokratiske normskred, som vi er vidne til i øjeblikket. Det er en formalisering af, at særinteresser varetaget af lobbyistorganisationer dominerer dansk politik. Det underminerer borgernes tillid til systemet og politikere. 

Alle er afhængige af troværdighed og tillid. Det er kutyme for journalister, at de deklarerer, hvem der har betalt deres rejse, hotel- eller restaurantbesøg, når de skriver anmeldelser. Det skaber transparens og åbenhed, så læseren har mulighed for selv at bedømme, hvorvidt en artikel er troværdig eller ikke. Forskere skal også deklarere eventuelle økonomiske interesser, når de publicerer artikler.

Det samme gælder i politik, hvor vi har regler om, at folketingsmedlemmer og ministre skal deklarere deres økonomiske interesser. Vi har også regler om transparens i forhold til donationer, så vi ved, hvem der betaler partiernes kampagnekontorer. Men i den politiske virkelighed og praksis bliver reglerne omgået, bl.a. i form af det, der hedder erhvervsklubber. Det er en metode til at skjule, hvem der betaler for partiernes kampagne. 

Afsløringen af, at lobbyister skriver seks borgmestres debatindlæg, vidner om dybe problemer i vores demokratiske samfund.

For det første handler det om transparens, som er grundlaget for al tillid. Læseren er blevet fejlinformeret af debatindlægget og manipuleret til at tro, at teksten er kommet ud af hånden på borgmestrene, at det er deres holdning. Det skaber troværdighed om synspunktet i artiklen, da afsenderen er seks borgmestre. Hvorimod hvis det samme synspunkt var med lobbyisten som afsenderen, vil man som læser vide, at der er økonomiske interesser bag.

At vi har politikere, som vil sætte deres navn på en tekst skrevet af en lobbyorganisation, bekræfter desværre det, som vi allerede ved: at Danmark er ved at rulle baglæns i forhold til et transparent demokratisk samfund.

Sagen med de seks borgmestre er ikke en enlig svale. Jeg ser i høj grad en stigende formalisering af inddragelsen af lobbyisters særinteresser. Det sker, når man f.eks. i forhold til implementering af al EU-lovgivning har besluttet, at det skal igennem et såkaldt “implementeringsråd”, hvor økonomiske interessenter formelt set sidder med og varetager deres interesser i forhold til europæisk lovgivning. 

Det sker også, når en aftale om regeringens landbrugspolitik helt åbent bliver til ved et bord, hvor landets stærke lobbyistorganisationer er repræsenteret. Den aftale er nu blevet til et ministerium, Grøn Trepart. Det betyder, at det er ret formaliseret og ude i det åbne, at det bl.a. er Landbrug & Fødevarer, som sidder for enden af bordet, når der skal laves miljø- og vandpolitik. Og ikke de folkevalgte, som borgerne har valgt ind. 

Den formalisering ligger langt fra den retsstiland og good governance, som EU og anti-korruptionsorganisationen Greco fordrer. Igen i år kritiserer de Danmark for ikke at have såkaldte lobbyregistre, hvor det noteres, hver gang en politiker eller embedsperson har mødtes med en lobbyist, samt kritiserer de Danmark for ikke at regulere svingsdørslobbyisme, hvor man den ene dag kan være lobbyist og den næste dag minister, særlig rådgiver eller departementschef.

Hvordan kan dette skred ske? En af forklaringerne er, at i Danmark er “korrupt” ikke noget, man er, det er noget, man føler. Transparency International opgør i 180 lande årligt korruption på et Corruption Perception Index. Det vil sige, at vi i Danmark ikke har konkrete registre og tal for inhabilitet og korruption, vi har blot spurgt danskerne, hvor korrupte de føler Danmark er. 

Så hvor korrupt føler danskerne sig? Svaret er, at vi ikke føler os særligt korrupte. Dette hører godt sammen med vores tillidsbaserede lille samfund, hvor vi, sammenlignet med andre lande, har det ret godt. Danmark har fået et demokrati og en retsstat uden en revolution. I stedet har vi fulgt Grundtvig, Hal Koch og mange andres tanker om dannelse og demokratisk samtale, hvilket har bragt os i mål med resultater, andre lande har skullet drage i krig for.

Vi kunne alle trænge til noget dannelse. Til at få vækket de smukke og idealistiske tanker og tro på dem igen. Vi har god grund til at tro på de smukke og idealistiske tanker, fordi vi lever i Danmark, et land, der har sejret i at lave et samfund baseret på netop de tanker. Vi har god grund til at tro på, at demokratiet og retsstaten virker. 

Tilfældet er i dag, at vi glemmer, at demokrati og retsstat er noget, vi fortsat skal kæmpe for hver dag. Sådan burde det ikke være. 

For vi kan ikke styre et samfund baseret på blind tillid og god vilje. Jeg mener, vi skal have langt strengere regler ift. alle korruptionsrelaterede problematikker. Vi skal have implementeret kritikken fra EU samt den internationale organisation for anti-korruption (Greco). Men udover love og regler er det også et spørgsmål om politikernes moral.

Der har været og der er stærke kræfter i EU, som forsøger at højne niveauet af good governance og demokratisk politik. EU lægger stor vægt på, at troværdighed til politiske processer samt muligheden for at sikre borgernes og virksomhedernes retssikkerhed skal ske gennem »integritet«, »transparens« og en kamp imod korruption. 

Kampen for at styrke good governance, lovkvalitet og politiske beslutningsprocesser starter med, at seks borgmestre ikke kan slippe afsted med at få deres tekst skrevet af lobbyister. 

Det er med andre ord også politikernes moral, den er gal med. I Folketinget oplever jeg dagligt ministre og politikere, som er villige til at manipulere, fordreje og selektere i information og viden, så et svar i sidste ende kan karakteriseres som direkte løgn.

Jeg oplever politikere, som har mistet deres moralske kompas. Hvis der ikke findes regler, hvis politikere er uden moral, så er det et åbent spil for lobbyorganisationer om, at de, som betaler mest, kan bestemme, hvad der politisk besluttes.