Baseaftalen

Hvor skal jeg starte… Foråret 2025 har i den grad været præget af arbejdet med regeringens forsvarssamarbejdsaftale med USA, der vil skabe amerikanske baser på dansk jord.

Både aftaleteksten og de følgende beslutnings- og lovforslag er gennemsyret af vage og dårlige formuleringer, manglende paragraffer og en masse usikkerheder - særligt for danske borgeres retssikkerhed. Der har derfor været mange spor, som jeg har måtte gå ned ad for at undersøge de mange bekymringer, som baseaftalen vækkede ved første øjekast.

Efter grundig undersøgelse, høring med juridiske eksperter, flere samråd og behandlingsprocesser er konklussionen dog desværre, at de oprindelige bekymringer var velbegrundede. Det afsløredede desværre også, at regeringen ikke deler disse bekymringer, hvilket er en bekymring i sig selv.

Spørgsmålet om suverænitet

I slutningen af 2023 indgik regeringen en aftale med amerikanerne, der “giver USA øget adgang til dansk territorium og mulighed for at udføre militære aktiviteter på og fra dansk jord”. Folketinget har ikke været involveret eller informeret op til dette.

Og det er selvom § 19 i grundloven beskriver: at Regeringen ikke uden Folketinget samtykke kan foretage nogen handling, der forøger eller indskrænker rigets område, eller indgå nogen forpligtelse, til hvis opfyldelse Folketingets medvirken er nødvendig, eller som i øvrigt er af større betydning. Derfor fremsatte regeringen beslutningsforslaget B 173 for at modtage dette samtykke. Men dette blev stemt om samme dag som lovforslaget, L 188 der skulle implementere baseaftalen i dansk lovgivning - 1.5 år efter, at aftalen med amerikanerne var indgået.

Og hvorfor er denne tidsmæssighed vigtig? Fordi det gentagede argument for, hvorfor man ikke kunne stemme nej til forslagene - eller endda komme igennem med vigtige ændringsforslag - var, at det ville kræve ændringer i aftaleteksten og derfor en genforhandling med USA’s regering, hvilket ville være “et dårligt signal at sende.”

Det vil sige, at den forsinkede inddragelse af Folketinget betød at regeringen de facto kunne lukke ned for at inddrage i den parlamentariske og demokratiske proces. Med andre ord, er Folketinget ikke blevet inddraget rettidigt. Strategisk for regeringen? For baseaftalen er inde at pille ved fundamentale ting i dansk lovgivning og for danske borgeres retsikkerhed. 

Efter seks timers debat i Folketingssalen under førstebehandlingen af B 173 og L 188 d. 11. april 2025 stod det klart, at det ikke stod klart for de fleste partier, hvilke konsekvenser og risici baseaftalen har for det danske retssamfund.

Baseaftalens ændring af dansk lovgivning

Et afgørende spørgsmål handler om hvorvidt, eller hvordan, amerikanerne gives jurisdiktion i Danmark; på hvilke områder (både ressort og geografisk) gælder amerikansk lov og håndhævning, og hvilke konsekvenser kan dette have for danske borgere?

I forsvarsaftalen påstås det, at amerikanerne skal overholde dansk lov. Men aftalen består samtidigt primært af en lang række undtagelser af dansk lov for det amerikanske militær. Oversat til én sætning, vil det sige: Amerikanerne skal overholde den lov, der undtager dem fra dansk lov.

Og listen af juridiske undtagelser er lang. Det gælder indenfor:

• Arbejdsmiljøloven

• Udlændingeloven

• Lov om eksportkontrol

• Lov om radiofrekvenser: amerikanerne får første ret over radiosignaler. 

• Lov om radiomaster m.v.

• Lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold

• Lov om godkendelse og syn af køretøjer

• Færdselsloven

• Databeskyttelsesloven

• Alle regler på bygge-, plan- , natur- og miljøområde

• Våbenloven.
  
  

Aftalen skaber en klar retslig ramme for amerikanerne. De skal følge amerikansk lov, hvad enten det gælder retsforfølgelse af soldater, lønforhold (inkl. danske virksomheder, der fx leverer kantinemad til baserne), eller hvilke våben, de må opbevare på baserne. 

Hvad giver vi ellers afkald på for at please amerikanere? 

• § 10 - 11 sørger for, at leverandører til baserne er fritaget fra dansk arbejdsmarkedslovgivning. Det åbner for social dumping.

Dertil kommer: 

• § 12 giver forsvarsministeren mulighed for at fravige plan-, natur- og miljølovgivning – hvis det vurderes nødvendigt for amerikanske styrkers opgaver. Det er carte blanche til miljøforringelser uden demokratisk kontrol eller borgerhøring. 

• § 13 laver undtagelser ift. dansk databeskyttelseslov – med potentielt alvorlige konsekvenser for borgernes privatliv. Hvorfor er det nødvendigt, kan man spørge?

• I §14 gives USA ret til at indføre og opbevare våben uden dansk tilladelse.

• Derudover giver forslaget adgang til at bygge, ændre og bruge danske militæranlæg – uden nødvendig dansk godkendelse. 

Det er den klare retlige ramme om alt det, som Folketinget afgiver demokratisk kontrol over. Fra nu af, er det kun regeringen og den amerikanske stat, der bestemmer over disse område. 

Regeringen bevarer noget ret og kontrol ved, at de kan koordinere og forhandle med amerikanerne i alle disse forhold. Folketinget er til gengæld sat ud af spillet.

Dansk vs amerikansk jurisdiktion på dansk jord 

En sejr i arbejdet med baseaftalen var, at den høring, som jeg fremsatte om baseaftalens forhold til dansk suverænitet, jurisdiktion og danske borgeres retssikkerhen, forblev offentlig. Men det var en sej kamp mod regeringspartierne og SF, der prøvede at få forsvarsudvalget til at lukke høringen fra offentligheden. Det kan du læse om her.

For baseaftalen kommer med alvorlige retssikkerhedsmæssige usikkerheder og konsekvenser, når den afgiver dansk jurisdiktion. Uden domstolenes reelle og uafhængige kontrol bliver borgernes retssikkerhed afhængig af et politisk flertal og ikke af retsprincipper. Det kan man ikke kalde for en retsstat.

Og på særligt ét punkt, er baseaftalen endda i afgørende kontrast til Grundloven: Baseaftalen sikrer det amerikanske militærpoliti beføjelser til magtanvendelse mod danske civile borgere.

Dette strider tydeligt imod det uskrevne grundlovsforbud, hvilket Institut for Menneskerrettigheder også vurderer i deres høringssvar: “Samlet finder instituttet således ikke, at de forhold som Forsvarsministeriet henviser til, kan begrunde, at forsvarssamarbejdsaftalen, herunder navnlig artikel 6 i aftalen, ikke anses for at være i strid med det uskreven grundlovsforbud.” (side 13).

Justitsministeret sendte et notat om det uskrevne grundlovsforbud ud i 2019, der klart beskriver de fundamentale og gennemgående regler for grundloven og grænserne for afgivelse af dansk jurisdiktion: Ifølge Grundloven er det kun danske myndigheder, der må udøve beføjelser over for danske statsborgere på dansk territorium, jf. EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 224: Notat vedr. det uskrevne grundlovsforbud

Her står det “Det er et fundamentalt og gennemgående princip i dansk forfatningsret, at retlig myndighed over for borgerne udøves af de organer der direkte er indsat ved grundloven, eller som i øvrigt er et led i det danske forfatningssystem.”

Notatet forklarer, at den lovgivende magt ikke kan overføre beføjelser til organer, der står uden for det danske forfatningssystem: “En sådan kompetenceoverførelse ville ikke kunne lade sig gøre uden grundlovsændring, i det den vil stride mod det nævnte fundamentale princip, at myndigheden over for borgere udøves af danske organer.”  

Men det er lige præcis sådanne en kompetenceoverførsel af myndighed over for danske borgere til et organ uden for det danske forfatningssystem (det amerikanske militær), der er tale om med baseaftalen.

Da Folketinget stemte lovforslaget (L 188), der skal implementere baseaftalen, igennem, fjernede det sin egen mulighed, som lovgivende magt, for at føre kontrol over de amerikanske militærmyndigheder. Det fjernede også de danske domstoles, den dømmende magts, jurisdiktion over amerikanerne. Derudover sikres regeringen, den udøvende magt, ingen formel juridisk magt over de amerikanske myndigheder i aftalen. Derfor er den mest præcise beskrivelse af baseaftalen: et statskollaps.

Jeg har forsøgt i den parlamentariske proces at bruge alle de værktøjer der er til rådighed for at få lovforslaget stoppet og udskudt til grundigere behandling. For Folketinget må ifølge Grundloven ikke afgive disse beføjelser til udenlandske myndigheder:

Ændringsforslag

Jeg stillede derfor følgende ændringsforslag, som havde til formål at sikre, at grundloven og folkeretten blev overholdt: 

For at afgrænse beføjelserne:

• ÆF 13 stk 1: Handler om at amerikanske militærmyndigheder, inkl. de private sikkerhedsfirmaer, IKKE kan få myndighed over danske civile statsborgere uden for baserne,

• Stk 2. At de amerikanske myndigheder, inkl. de private, kun har myndighed over de amerikanske styrker på baserne. 

• ÆF 14: At amerikansk strafferetlig jurisdiktion kun gælder for amerikanske soldater under tjeneste

• ÆF 15: Og at databeskyttelsesloven ikke undtages. 

For at Danmark kan håndhæve folkeretten: 

• ÆF 16: At ombudsmanden kan få adgang til baserne, hvis der er mistanke om krænkelser af folkeretten, herunder krænkelser af torturkonventionen. 

• ÆF 17: At Danmark fører tilsyn med, at våbeneksport via baserne sker i overensstemmelse med FN's våbenhandelstraktat. 

Men ingen af disse blev stemt igennem - med undskyldningen, at det ville kræve genforhandling med USA’s regering, hvilket ville være et dårligt signal at sende. 

Jeg stillede også en anden række ændringsforslag, der handlede om at øge den demokratiske kontrol med aftalen. For som lovforslaget blev formuleret, afgiver Folketinget deres demokratiske kontrol med amerikanernes beføjelser.

Derfor foreslog jeg: 

• ÆF 9: Hvis amerikanerne udstationerer atomvåben på dansk territorium, skal Folketinget give samtykke

• ÆF 10: Hvis aftalen skal videreføres efter ti år, skal Folketinget give samtykke. 

• ÆF 11: Hvis der skal etableres flere baser end de tre nævnte, skal Folketinget give samtykke. 

• ÆF 12: I tilfælde af en væbnet konflikt, hvor fx Grønland er involveret, kan Folketinget opsige aftalen. 

• ÆF 18: At der efter fem år skal lave en redegørelse for aftalen med mulighed for Folketinget at trække sit samtykke.

Men også disse blev stemt ned - af Folketinget selv. 

Det er ekstremt utilstrækkeligt, at hverken regeringen eller folketinget vil arbejde for at opretholde grundloven eller deres egne demokratiske kontrolmuligheder med aftalen. Da ingen af ændringsforslagene, der skulle sikre herimod, blev vedtaget, mener jeg faktisk, at lovforslaget i dets endelige formulering burde have været forkastet.

Grundlovsforhold: Hvor politikken fejler, må juraen tage over

Mine oprindelige bekymringer er ikke gjort til skamme. Tværtimod. Og det er ganske sikkert, som følge af det oppositionsarbejde af Enhedslisten, Alternativet og mig selv, der har sat lys på baseaftalens kritiske punkter, at samtlige folketingsmedlemmer var bekendt med de alvorlige konsekvenser og aftalens forestående grundlovsbrud, da de stemte den igennem.

Den politiske proces har fejlet i at opretholde grundloven - selvom folketingsmedlemmerne har afgivet løfte om at opretholde grundloven. 

Derfor undersøger jeg nu, hvilke muligheder der er for at få de danske domstole involveret og arbejder for at få rejst en sag. Jeg håber, at juraens vej kan få stoppet baseaftalens brud med grundloven. Selvom jeg også godt ved at det - også - er en vanskelig proces.