Demokratimotoren

Alle demokratiske institutioner er en motor til at sikre faglighed og retfærdighed i lovgivningsprocesser samt administrative praksisser. I dag står den motor og hakker og pruster.

Den har behov for en kærlig hånd.

Fredag d. 9 August 2024

Politisk magt har historisk set været, og er de fleste steder stadigvæk, tæt på den økonomiske magt. Det har igennem tiden heddet forskellige ting, såsom feudalisme, diktatur, aristokrati, etc.

I demokratier er ambitionen at adskille den politiske og økonomiske magt. Det betyder, at lovgivning ikke blot designes af dem, som har en økonomisk interesse i og styrke til at påvirke lovgivningen, men af borgernes repræsentanter. Forventningen er, at borgernes repræsentanter vil lovgive og administrere ud fra og efter kollektive hensyn, interesser og behov.

For at afskære den økonomiske magts uforholdsmæssige indflydelse på politiske beslutninger, findes en række normer og institutioner i et demokrati, som opretholdes for at sikre, at den politiske magt er baseret på borgernes ønsker, behov og fællesskab, og ikke den økonomiske magt. Samlet set er det, hvad vi kan kalde for demokrati-motoren.

I sommerferien udkom en podcast, hvor jeg fortalte om demokratimotoren. Afsnittet blev optaget i juni måned. Det var et kig ind i mine forskningsmæssige interesser over de sidste 10-15 år samt min motivation til at gå ind i politik. Podcasten hedder 2049, fordi en del af deres koncept er, at gæsten i programmet skal forsøge at forestille sig, hvordan verden ser ud, hvis ens “projekt” er lykkedes i fremtiden.

Link til afsnittet: 2049 | Third Ear Studio

Jeg forestillede mig derfor den situation, hvor jeg stod på Christiansborg Slotsplads og var lettet over, at vi nu havde vendt udviklingen. Vi var stolte over, at vi var i gang med at tage vare på miljøet og klimaet. Men også i erkendelsen af, at det ville blive en lang oprydningsfase.

Jeg arbejder i Folketinget, og ønsker at fortsætte med det arbejde, fordi jeg rent faktisk håber på og tror på, at vi en dag kan komme derhen. Til hverdag bruger jeg meget tid på at kritisere tilstandene i dag. Jeg bruger ikke meget tid på at forestille mig, at vi er nået i mål i fremtiden. Men jeg arbejder politisk, fordi jeg mener, det er meningsfuldt og tror på, at det kan bidrage til at forandre vores samfund.

Jeg håber til gengæld en dag ikke kun at være den, der altid skal udstikke den skarpeste kritik, men også kan være i spidsen for det store genopretnings- og oprydningsarbejde. Jeg ser tydeligt udfordringerne, og ser også igennem mit research-arbejde med de enkelte fagområder, hvad løsningerne er.

Det, som er centralt, og som jeg brugte en del tid på i undervisningen i klimapolitik på universitet, er at alt for meget politik handler om mål ude i fremtiden eller forkromede visioner for et perfekt samfund. Meget lidt bliver derimod udført.

For mig at se mangler vi en anden slags politik. Det er den, som kan skabe transitionen væk fra den nuværende situation. En politik, der kan stoppe den negative udvikling. Hvornår man kommer i mål, eller hvornår det perfekte visionære samfund opstår, er mindre interessant - fordi sandheden er nok, at det aldrig kommer til at ske.

Overordnet set fordeler udfordringerne med vores demokrati sig på tre søjler.

Demokratimotorens tre udfordringer:

  1. Mørklægning og manglende transparens.

  2. Forligsparlamentarisme, dårlig lovkvalitet og en opslugt opposition.

  3. Magtforskydning og bemyndigelseslovgivning.

Theresa Scavenius: Der er ingen i dette land, som har givet Folketingets politikere mandat til at afdemokratisere magten og give den til embedsfolk « RÆSON (raeson.dk)

Udvejen er egentlig meget simpel:

  1. Transparens i hele den politiske beslutningsproces. For at borgeren kan stille politikerne til ansvar for udfaldet af den skabte lovgivning, skal vi kunne spore lovforslagene hele vejen tilbage til drøftelserne. Det nytter ikke noget at forligskredsene, hvor aftalerne indgås, er indhyllet i hemmelighed og ikke er tilgængelige for offentligheden. Det er i forligskredsene, hvor så meget af samfundets fremtid afgøres, og derfor bør der være fuld transparens om disse beslutningsprocesser.

Konkret kræver det, at offentlighedsloven revideres.

  1. Sikring af lovkvalitet. Effekterne af lovforslag bør være det samme som det, politikerne lover os. Om det er nye ejendomsvurderinger eller sundhedsreformer har vi for ofte set, at nye love har effekter, der ligger for langt fra, hvad politikerne lover.

    • Vi skal have langt færre lovforslag, og de skal være kortere og mere præcise.

    • Vi skal have større faglighed og teknisk bistand forankret i Folketinget.

    • Vi skal have fri afstemning - partidisciplin og forligskredskultur skal stoppes.

    • Vi skal have en lovkvalitet med et højere fagligt og juridisk niveau.

Konkret skal lovkvaliteten øges ved et uafhængigt kontrolorgan, der består af en sammensat gruppe eksperter og fagpersoner, som vurderer alle lovforslag og giver kritik af, hvorvidt loven rent faktisk vil have den tilsigtede konsekvens, samt hvorvidt loven i øvrigt er fagligt og juridisk konsistent. Inspiration til denne type af institutioner kan hentes i EU, som allerede har sådanne instanser indbygget i lovprocesserne. For at borgeren kan stille politikerne til ansvar for samfundet, der skabes, er det nødvendigt at tydeliggøre grundlaget for de politiske beslutninger, der træffes.

  1. Magten tilbage til Folketinget. Alt for mange kritiske samfundsbeslutninger (fx energipolitik i form af olie-og gasproduktion) er blevet gjort til administrative beslutninger, der træffes i styrelser. Dette er sket igennem bemyndigelseslovgivning, hvor Folketinget har afgivet sin beslutningsmagt og givet ministeren beslutningskompetencen til at fastsætte regler i form af bekendtgørelser. Folketinget repræsenterer befolkningen og skal derfor kunne tage beslutninger, der afspejler befolkningens ønsker. Det er tydeligt, at borgerne ønsker store beslutninger taget i relation til klima og miljø, men de politiske beslutninger halter – bl.a. fordi Folketinget i årevis har afgivet magt til ministerierne og styrelserne og derfor nu har svært ved at gennemføre klimalovgivning. Styringen kan og bør tages tilbage. Dette er heldigvis en grundlovssikret ret – men det kræver, at vi ruller tidligere lovgivning tilbage, der har flyttet magten væk fra Folketinget.

Essens

Vores demokratimotor ruster og derfor spytter den dårlig klima-, miljøpolitik samt al anden politik. Det handler ikke om, at vi skal være enige i alle politiske beslutninger. Pointen er, at alle beslutninger skal træffes på et ordentligt og oplyst grundlag.

Den gode nyhed er til gengæld, at vi godt ved, hvor der er stukket kæppe i demokratimotoren, og de er relativt nemme at trække ud med få simple lovændringer. Det kræver blot et nyt flertal i Folketinget og et nyt fremsynet politisk lederskab.

I dag har mit nyhedsbrev 1 års fødselsdag. I den anledning har jeg lagt et udvalg af gamle nyhedsbreve ud på min hjemmeside.

Nyhedsbreve — Theresa Scavenius

Forrige
Forrige

Næste
Næste