Kulturpolitik

Kulturen er fundamentet for vores samfund. I konkurrencestaten er alt menneskeligt blevet reduceret til vækst, penge og indtjening. Den kommercialisering af mennesket og kulturen er jeg imod. 

Det kunstneriske potentiale er ikke begrænset til at skulle overleve på eksisterende kommercielle vilkår. For kunsten indeholder også mulige brud med den dominerende kulturelle og samfundsmæssige forståelse. Noget af det, der historisk set har udmærket kunsten, er nemlig bl.a. de forskellige mediers mulighed for nytænkning og brud med eksisterende samfundsformer. 

Derfor skal staten kunne støtte kunst og kunstnere uden at det skal måles udelukkende gennem kommercielle vilkår. Hvis vi ikke beskytter og støtter fundamentet for den kritiske og alternative tænkning, så kan vi ende med at sidde fast i et samfund med en meget snæver tilgang til værdiforståelse og værdiskabelse. Som Winston Churchill sagde til hans krigsminister, som foreslog at spare på kulturen: ”Hvad kæmper vi så for?”. 

Kultur bør forstås bredere end blot de forskellige kunstgenrer. Kultur er de meningsgivende og meningsdannende bevægelser og fortællinger, der både udfordrer og binder vores samfund sammen. Det udgør muligheden for forskellig tænkning, der i sammenstød med forskellige værdier, udfordrer vores forståelse og erkendelse - både af os selv og det samfund, vi lever i. Derfor er det også vigtigt, at vi ikke detailregulerer og forudbestemmer hvilke værdier, vi mener skal have kulturstøtte. 

Som erkendelsesform, der udvikles i et samfund, er kunst politisk i sig selv. Men det er afgørende at bevare en frihed i den kunstneriske udfoldelse. Hvis vi bestemmer, hvilke værdier kunsten må repræsentere og inspirere, politiserer vi kunst i en sådan grad, at det kan have alvorlig betydning for den frie tænkning og den frie udfoldelse - noget, som vi ikke ser hører sig under et demokrati. Tværtimod er en sådan styring af kunsten definerende for effektiv propaganda. 

Der skal være plads til at blive overrasket, udfordret og kritiseret. Derfor er det i alle liberale samfund helt afgørende, at kunsten er fuldstændig fri og uafhængig. En af de første ting, som sker i autokratiseringsprocesser er et politisk ønske om at begrænse den frie kunst. 

Det liberale samfund skal derfor understøtte kulturformer, som ikke kan overleve på kommercielle vilkår. Men allervigtigst er, at det skal gøres på en politisk uafhængig måde.