Offentlighedsloven
Jeg er meget optaget af at bekæmpe skred i vores demokratiske forvaltning og retsstat. Derfor påpeger jeg det, hver gang jeg ser det i konkrete lovforslag. Jeg arbejder særligt aktivt imod lovforslag, hvis formål direkte er at begrænse borgernes rettigheder, samt forslag der underminerer landets demokratisk funderet forvaltning. Derfor forsøgte jeg til behandlingerne af revisionen af offentlighedsloven at skabe politisk debat om lovforslaget.
Offentlighedsloven regulerer, hvor meget offentligheden kan få indblik i det politiske arbejde i staten og kommunerne. Der var et skelsættende øjeblik i 2013, hvor RV, SF, K, V og S vedtog loven om at begrænse muligheden for at få indsigt i lovarbejdet omkring ministeren og ministerens kommunikation med Folketinget.
Det vil sige, at de mest centrale dele af vores forvaltning blev mørkelagt. Det modstrider med, at alt i Folketinget skal være offentligt tilgængeligt. Her er teorien, at åbenhed og viden om magten og politiske beslutningsprocesser er centralt for et velfungerende demokrati. I Danmark har vi ikke den åbenhed, som de fleste danskere nok går rundt og tror. Formålet ved begrænsningen var at forhindre danskere og journalister i at kunne følge med i regeringens arbejde og lovprocesser. Sagt med regeringens egne ord: give embedsværket lidt arbejdsro. Den fjerde statsmagt skal med andre ord invalideres for at give magten ro.
Hvor den gamle lov lukkede for administration ift. minister og forligskred, lukker den nye lov ned for forvaltningen generelt. Det sker på baggrund af, at hvis en embedsmand føler det utrygt at give aktindsigten. Det er ikke blot mig, der siger det - det er kritik fra EU, Greco og Justitia. Det er en uhørt subjektivisering af retstilstanden, som Dansk Advokatsamfund har kaldt det.
Ministeren sagde til 1. behandlingen, at lovforslaget ikke skal gælde for journalister og forskere, men i Folketinget erkendte han, at der er en kattelem i lovforslaget. Derfor foreslog jeg at få præciseret, således at lovforslaget ikke skal gælde for journalister og forskere.
Det ønskede regeringen ikke, og mit ændringsforslag blev derfor stemt ned.
Til selve lovforslaget var det kun Alternativet, LA, Lars Boje og jeg som stemte nej.