Affald
Affaldstilsyn
Den 19. december 2024 stemte Folketinget for en lov om et nyt affaldstilsyn, der skulle sikre mere genanvendelse. I selve forslaget fremgik det, at tilsynet ville have ingen reel effekt på genanvendelse.
Sidste år besluttede et flertal i Folketinget at liberalisere vores affaldsforbrændingssektor. Det betyder, at der skal brændes mere affald af, og at der vil blive importeret og eksporteret mere affald.
Det hænger dog dårligt sammen med regeringens såkaldte klimapolitik, der handler om at reducere udledninger ved bl.a at øge genanvendeligheden af vores affald. Det er også påkrævet gennem europæisk lovgivning, at vi skal øge affaldets genanvendelse og cirkularitet generelt. Derfor fremsatte regeringen et lovforslag om at styrke affaldstilsynet.
Lovforslaget indeholdte to temaer, der er gennemgående i alle lovforslag for tiden:
Bemyndigelser til ministeren
Implementering af en politisk aftale
Det betyder at:
Vi ikke ved præcis hvilken lovgivning vi behandler, da den først vil blive fastlagt i bekendtgørelser i ministeriet
Til 1. behandlingen jublede alle ordfører over intentionerne i aftalen - ikke selve indholdet af lovforslaget
Lovforslaget var baseret på en politisk aftale, der bl.a. siger, at der skal laves et skærpet tilsyn med, hvorvidt genanvendeligt affald bliver brændt af. Aftaleparterne er blevet enige om, at genanvendeligt affald skal “afvises”.
Det tilsyn er nødvendigt, netop fordi man har indført lovgivning, der giver et incitament til at øge forbrændingen.
En politisk aftale betyder, at ministeren har indgået en aftale med ordførerne fra partierne i Folketinget om målsætningen, og så har partierne lovet at stemme for de lovforslag, som ministeren og embedsfolkene siger er en implementering af aftalen.
Efter den politiske aftale er indgået, udarbejdes lovforslag i ministeriet. Og så er det jo interessant at se, hvordan målsætningerne bliver konkret implementeret.
Den nye lov indeholder den ønskede “afvisning” af genanvendeligt affald. Men så står der nede i bemærkningerne, at den fysiske afvisning slet ikke er praktisk muligt. Det skyldes arbejdsmiljøhensyn, hvilket selvfølgelig er helt fair. Det vil sige, at man fremsætter et lovforslag med noget indhold, som slet ikke er praktisk muligt.
Derudover indsættes betegnelsen “administrativ afvisning”.
Det kunne ved den hurtige læsning forestille at handle om noget med en afvisning. Ved nærmere læsning viser det sig, at det, som bliver kaldt for “administrativ afvisning”, blot er en “digital indberetning". Dvs. en ordning, hvor det bliver indrapporteret i et system, at der er blevet brændt noget genanvendeligt affald af.
Amager Ressourcecenter (ARC), Københavns store affaldsvirksomhed, kaldte selv denne finte for greenwashing i et høringssvar.
Folketinget skal bruge tid på en lov, som ingen direkte miljø- og klimaeffekter har. Vi ved, at loven ingen direkte effekt har, fordi det stod ordret i lovforslaget.
Derudover skal lovforslaget ses i kontekst af den affaldslov, som Folketinget vedtog sidste år om at liberalisere vores affaldsforbrændingssektor. Loven er siden blevet afsløret i at have benyttet nogle forkerte beregninger i dets klimafremskrivninger.
Den affaldslov betyder, at alle forbrændingsanlæg har et incitament til at forbrænde MERE affald, hvilket de vil gøre de kommende år.
Så denne lov om “styrket” affaldstilsyn, er blot et lille plaster på et stort sår: når hovedincitamentet i vores affaldslovgivning er mere affald, frem for mindre.
link til lovforslag
Affaldsloven:
Affaldsloven var det første lovforslag, som jeg arbejdede i dybden med. Det var her jeg lærte at bruge samråd, ændringsforslag, etc.
Det startede med, at jeg sammen med forligskredsen, dengang jeg var i Alternativet, blev briefet om, at de i ministeriet ville liberalisere affaldsforbrændingssektoren. Jeg har tidligere, gennem mit klimapolitiske arbejde på universitet, hørt om, at der var planer om at liberalisere den sektor. For mig at se er det dybt hul i hovedet at liberalisere en sektor, som vi ønsker at få mindre af.
Med en liberalisering bliver affald til et produkt, der kan købes og sælges, frem for et problem, vi skal have så lidt af som overhovedet muligt.
Jeg rejste derfor med det samme kritikken på mødet, hvorefter jeg for første gang mødte modstand i forligskredsen, som jeg nu har lært er den generelle kultur på Christiansborg. Det var også her, at jeg begyndte at forstå, at for folketingsmedlemmer er forligskredsene mere hellige end moralske principper og faktuelle forhold.
Men alt dette vidste jeg ikke til at starte med. Så jeg begyndte straks med at indkalde forligskredsen til krisemøder, hvor jeg inviterede klimarådet, concito og andre som også kunne vise, at liberaliseringen ville medføre mindre miljø- og klimaregulering af sektoren. Stik imod, hvad der stod i hensigterne i de politiske aftaler og politikernes skåltaler.
Men det viste sig, at der var en meget lille interesse for at høre kritikken, og det kom frem at embedsfolk blev tvunget til at pynte på tallene - Embedsfolk fik armen vredet om. Nu ser regeringens klimapolitik sjovt nok bedre ud - Zetland.dk. De Konservative var de eneste, som reagerede på kritikken, også fordi der var mange Konservative borgmestre, der kritiserede lovforslaget.
Resultatet blev, at Alternativet, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og De Konservative stemte imod. Lovforslaget.
Et år senere kom det frem, at tallene var forkerte. Sektorens udledninger stiger nu. Helt som forventet i forhold til min kritik. Det var det, som ministeren ikke ville have skulle komme frem. Det kan du læse om i Zetland her, og i Altinget her.