Theresa Scavenius: Værsgo! Her er en dansk/politikansk ordbog til at forstå, hvad politikerne siger, når de forsøger at manipulere

9. oktober 2023

Politikeren er brugtvognsforhandleren, og danskeren er kunden, som bliver taget ved næsen.

Af Theresa Scavenius. Uafhængigt medlem af Folketinget, klimapolitisk forsker

Debatindlæg i Politiken: Mange danskere har prøvet det. At skulle købe en brugt bil. Du har udset dig en Ford Fiesta fra 2012. Den er støvsuget, poleret til perfektion og skinner, som var den netop rullet ud fra fabrikken. Ifølge forhandleren er alt da også i den fineste orden, så du skriver under og betaler.

På vejen hjem blinker advarselslamperne, den punkterer, hopper ud af gearene og begynder at ryge. Surt show.

I dansk politik er danskeren kunden, som bliver taget ved næsen, og politikeren er brugtvognsforhandleren.

Forskellen er måske, at de fleste er på vagt, kritiske og dobbelttjekker alt, når de skal købe en brugt bil eller et hus, for mange danskere har formentlig brændt sig på en hurtigtalende sælger. Vi bør have den samme skepsis over for de danske politikere, for de er mindst troværdige af alle. Det er ikke blot min personlige holdning. Det viser undersøgelser om danskernes tillid til politikere år efter år.

Mange danskere tror, at politikerne besidder samme moralske kompas som de selv.

Øverst i troværdighed scorer sygeplejersker og læger. I bunden ligger ejendomsmægleren og brugtvognsforhandleren. Gruppen af mennesker, der i Danmark scorer allerlavest – og endda er lavere år for år – er politikere. Og det er med god grund.

Borgere i Danmark har fanget, at de fleste politikere ikke er til at stole på. Men det er svært for alle at gennemskue det politiske udenoms- og undvigelsessludder, for det er et sprog og en ekspertise, politikerne har udviklet gennem en årrække og helt bevidst ønsker at holde de uindviede uforstående over for.

Mange danskere tror, at politikerne besidder samme moralske kompas som de selv. De tror, at det politiske sprog er det samme som det danske sprog. Sandheden er dog, at den moral, der eksisterer på Christiansborg, langtfra er identisk med den, vi kender fra det almindelige Danmark, og det sprog, der tales på Christiansborg, er slet ikke dansk.

Lad os lave en dansk/politikansk ordbog.

Vi kan begynde med at oversætte ordet: ‘omprioriteringsbidrag’, de fleste vel nok har hørt. Det oversættes på dansk til ‘besparelse’, men det ønsker ingen, at du ved. På politikansk findes der et hav af ord for det danske ord ‘besparelse’, for hver gang danskerne mestrer oversættelsen, trækker politikeren et nyt ord op af hatten.

Hvis man skal være sød ved de danske politikere, kan man kalde det manipulation

Dansk politik er stort set ikke andet end sproglige øvelser i at navigere udenom. De fleste danskere og journalister kalder det for spin, men særligt inden for klimapolitik har vi for længst krydset grænsen for, hvad vi kan definere som spin.

Hvis man skal være sød ved de danske politikere, kan man kalde det manipulation, men de fleste vil nok kalde det direkte løgne.

Et lille tip til den danske politiker: Hvis du fortsat vil kunne give et falsk billede af, at din politiske aftale er noget værd, så skal du slette ordene ’ambitiøs’ og ’historisk’, for dem har vi alle efterhånden gennemskuet blot betyder ’uden indhold’, ’tom snak’ og ’sort politik’.

Politikerne kunne måske også bare begynde at tale dansk.

Fornylig fik vi endnu et eksempel på, hvordan klimapolitik blot er en tom snak. Jeg havde sammen med Enhedslisten indkaldt klimaministeren til samråd om Nordsøaftalen.

Klimaministeren er dygtig til de sproglige spidsfindigheder, men på bundlinjen står, at vi seriøst i 2023 har en klimaminister, der bruger en hel time på at overbevise danskerne om, at det er en god klimamæssig beslutning at udvide gasproduktionen i Danmark. Endda uden at han selv kan se det absurde ved situationen.

Nordsøaftalen var en klimapolitisk »historisk« sejr, som viste, at Danmark var et »grønt foregangsland«. Den daværende klimaminister Dan Jørgensen (S) og forligskredsen bestående af Socialdemokratiet, Venstre, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, SF og Konservative præsenterede storsmilende aftalen med sætningen: »aflysningen af både 8. udbudsrunde og ALLE fremtidige udbudsrunder betyder også, at det er slut med, at staten aktivt går ud og inviterer til fossil efterforskning«.

De danske politikere har allerede ramt bunden af troværdighedsskalaen, men de er tilsyneladende i gang med at opfinde et nyt lavt niveau

Det lyder jo alt sammen rigtig godt, og de fleste vil nok læse og forstå den sætning, som at der lukkes og dermed ikke udvides olie og gaseventyr, for det er jo det, der står.

Men når man går aftalen efter i sømmene og spørger ind til den, sådan som vi gjorde i denne uges samråd, så viser det sig, at denne sætning skal oversættes til: ’Hvis der er nogle olieselskaber, der er interesseret i at udvinde olie, så skal de altså bare ringe. De kan forvente et ja’.

Når man rammer bunden, kan det efter sigende kun gå én vej.

Med andre ord, bør vi kunne forvente, at politikerens troværdighed kun kan gå én vej, og at denne spin og manipulation bliver mindre fra nu af. Det tyder intet dog på. Den danske politiker har allerede ramt bunden af troværdighedsskalaen, men er tilsyneladende godt i gang med at opfinde et nyt lavt niveau.

Hvis denne udvikling ikke bliver vendt, og vi ikke snart får en ny generation af politikere med en højere moral og troværdighed, frygter jeg, at vi ender med at fjerne os så langt fra det almindelige Danmark, at vi ender med en politisk tilstand magen til USA, eller det, der er værre.