Vores folkestyre hviler på en grundlæggende samfundskontrakt. Vi afgiver suverænitet. For eksempel betaler vi skat og bemyndiger politiet til at opretholde orden. Til gengæld får vi sikkerhed og fred; altså et samfund, hvis raison d´être er at varetage borgerens interesser og behov.
I dag har vi et system, hvis legitimitet og troværdighed er baseret på transparens i de politiske og demokratiske beslutningsprocesser, mens den bureaukratiske administration er baseret på faglig specialisering og idealet om en rationel upartisk arbejdsgang, der skal sikre, at ingen bliver forfordelt uberettiget.
Så hvorfor ser vi, at tilliden til politikere og embedsværket så lav? Til sidste valg så vi, at 53 pct. procent stemte på et andet parti, end de plejer. I mange andre lande ser vi, hvordan borgernes politiske apati og fatalisme vender sig til populisme, hvor “den stærke mand” stimuleret af fake news-kampagner vinder politisk magt.
Mange vil se dette som årsagen til den faldende tillid, men i virkeligheden er det omvendt; det er en konsekvens af den manglende tillid. Der er tale om legitim kritik og frustration fra borgernes side. Når politikerne bryder med samfundskontrakten, og når systemet i stigende grad er til for at beskytte den politiske magt frem for borgerne, er reaktionen fuldt forståelig. Politik bliver indholdstomt, og blot erstattet af slogans og kampagneorganisationer, dvs. partier uden ideologisk retning eller politisk projekt.
