Grønne Demokraters demokrati-, miljø-, og klimapolitik

Uden demokratipolitik får vi ingen miljø- og klimapolitik

Grønne Demokrater (GD) tager et opgør med den eksisterende kultur på Christiansborg ved at arbejde ud fra en konkret parlamentarisk strategi, som kort kan opsummeres med følgende:

Partiet Grønne Demokrater er helt nystartet og har derfor endnu ikke færdig politik på alle hylder. Vores metode til at udvikle politik er primært ved at gå fagligt og sagligt til værks. Det betyder, at vi vil sætte os ind i sektorens praktiske udfordringer, søge faglig viden fra forskningsverdenen samt lave vores egen analyse af problem og løsning med udgangspunkt i vores grundlæggende principper og forståelse for moral, politik og økonomi.

Grønne Demokrater er et parti, som ønsker at have ressourcer og folketingsmedlemmer nok til at behandle alle områder, men i første omgang er fokus på demokrati-, klima- og miljøpolitik, da dette er partiets stiftelsesgrundlag.

Nedenfor kan du læse nogle eksempler på, hvilke politiske forslag vi vil arbejde for. I hverdagen bruger vi dog ikke mest tid på at udvikle og fremsætte forslag, fordi vi ser, at vores primære opgave er at være en arbejdende kritisk opposition, som læser og kontrollerer regeringens lovforslag.

Som kritisk opposition vil vi arbejde ud fra den arbejdsmetode, der står i vores parlamentariske strategi, samt ud fra de principper, som står i vores principprogram. Hvis vi bliver større og får flere ressourcer, og hvis vi lykkes med at få mere parlamentarisk magt, vil vi løbende udvikle de konkrete politiske forslag.

Fokusområder for demokratipolitik

Styrkelse af lovkvalitet. Lovkvaliteten kan styrkes ved flere fagligt ansatte i fagudvalg og lovkontorer, et bedre vidensgrundlag ved at sætte højere krav til VVM, samt overholdelse af høringsfrister. Den nuværende høringsproces i Danmark er uensartet og mangler en klar juridisk ramme, hvilket svækker kvaliteten af lovgivningsarbejdet. For at sikre en gennemsigtig og ensartet lovgivningsproces skal vi arbejde for at indføre en lovramme for høringsprocessen. Denne ramme bør sikre, at alle relevante interessenter – herunder borgere, erhvervsliv, interesseorganisationer og faglige eksperter – systematisk inddrages, og at høringsfrister er tilstrækkeligt lange til at give mulighed for grundig evaluering, samt at høringssvarene i større omfang fører til reelle ændringer af lovforslaget. For at borgeren kan stille politikerne til ansvar for samfundet der skabes, er det også nødvendigt at tydeliggøre grundlaget samt de reelle effekter af de politiske beslutninger der træffes. Det kan ske ved et juridisk og fagligt review af alle lovforslag. De reviews bør besidde en form for vetoret, der kan sende lovforslaget tilbage til udvalgsbehandlingen eller endda tilbage til revidering i ministeriet, hvis der er væsentligt faglige eller juridiske uklarheder. Det er en institution, som kan etableres med inspiration fra lignende institutioner i EU-lovgivningsprocesser.

Styrkelse af folketingsmedlemmers parlamentariske arbejde. Vi skal sikre en lovbehandling af højere kvalitet ved at sikre os rammerne for, at politikerne rent faktisk har mulighed for at læse og forstå lovforslagene – og derved også kan stilles til ansvar for deres effekt på samfundet. Det kan ske ved, at mængden og længden af lovforslag tilpasses en normal arbejdsdag for et folketingsmedlem, samt at partistøtten bør deles ud på de enkelte folketingsmedlemmer og ikke partierne, der kan bruge dem på kampagne og ikke parlamentarisk arbejde. Partier, som bliver taget i at forhindre medlemmer i at stemme efter deres egen overbevisning, skal sanktioneres økonomisk. Folketinget skal have deres eget forskningsrådgivningscenter. Inspiration kan hentes fra EU og andre lande her: European Parliamentary Research Service. Udover at skulle underskrive Grundloven, skal medlemmerne også underskrive et kodeks for, hvordan man i praksis tjener folkestyret. Inspiration kan hentes fra EU og andre lande her: About rules for Members | Ethics and Transparency | MEPs | European Parliament (europa.eu).

Styrkelse af den fjerde statsmagt. Offentlighedsloven skal åbnes op. Der er behov for en ny mediestøtte. Mange kritikere af den danske økonomiske model har påpeget, at det ikke er ideelt, at den fjerde statsmagt er afhængig af finansiering fra det offentlige. Men spejler vi os i fx USA, hvor få virksomheder ejer over 90% af medierne bør vi sætte pris på at mediernes finansiering herhjemme er sikrede i længere perioder end de er i dag og derved kan bringe historier uden at skulle stå til ansvar for et moderselskab, hvis indtægter muligvis kompromitteres af de nyheder et medie kunne bringe. Vi må anerkende at kritisk graver-journalistik er en nødvendighed for en velfungerende demokratisk stat, og vi bør derfor sikre så optimale vilkår for medierne som muligt. Derudover skal borgere have nemmere adgang til journalistik, der ikke er baseret på clickbait-algoritmer. Et konkret forslag er at få en samlet udbyder af journalistiske medietjenester, en slags Spotify-model for journalistik, som jeg skrevet om i Altinget her.

Styrke forvaltningen ift. gennemsigtighed og begrænse korruptionsrisiko. Der bør indføres lobbyregistre for ministre, embedsfolk og folketingsmedlemmer. Der bør indføres regler imod "svingdørslobbyisme" for ministre og topembedsfolk, der hopper fra og til lobbyvirksomheder, samt sikre tilstrækkelig kontrol med indberetninger af interesser og evt. interessekonflikter. Anbefalinger fra EU og Greco bør implementeres, og der bør oprettes en forvaltningsdomstol samt gives flere ressourcer til ombudsmanden.

Fokusområder for klimapolitik

Global politik: Klimapolitik blev et nationalt anliggende, da verdens ledere opgav at lave en globalt juridisk bindende klimaaftale. Vi bør vende tilbage til den globale tankegang, særligt forankret i en stærk europæisk klimapolitik. I Danmark har vi gode forudsætninger for at påvirke europæisk og global klimapolitik. Vi udnytter slet ikke de muligheder i dag, hvor vi ikke engang implementerer EUs klimapolitik i fuldt omfang. Paris-aftalens 1,5 graders ramme er snart blot en teoretisk mulighed, så vi skal nu fra dansk side bidrage til at formulere fremtidens klimapolitik. Grønne Demokrater ønsker at vise, at den 1,5 graders politik, som regeringen fortæller danskerne er mulig med deres nuværende skrivebordsøvelser, er fake politics og politisk greenwashing.

Stop for symbolpolitik. Alle former for symbolpolitik, dvs. politik for sugerør og plastikposer skal stoppes. I stedet skal vi starte fra toppen med at stoppe den ekspansive olie- og gaspolitik, der vil resultere i færre fossile produkter og energikilder.

Udfasning: Vi skal udfase olie- og gasproduktion.

Gendemokratisering: Det vil kræve, at energipolitikken bliver gen-demokratiseret. Folketinget har afgivet kontrollen over olie- og gaspolitkken til embedsværket; regeringen arbejder lige nu for at udvide produktionen frem mod 2050. Dette skal stoppes ved at beslutningskompetencen skal trækkes tilbage til Folketinget, hvor borgernes stemme er repræsenteret. Dette har jeg foreslået i Folketinget, men det er der et bredt flertal, der kalder sig grønne, inkl. Radikale Venstre og SF imod. De vil altså have, at beslutninger udvidelse af olie- og gasproduktion ikke skal træffes i Folketinget.

Indfasning & elektrificering: vi skal have indfaset vedvarende energi, elektrificeret transport og varmesektoren samt udbygget elnettet.

Animalsk reduktion: Opretholdelsen af vores nuværende animalske produktion varetager ingen interesser for hverken klima, natur, økonomi eller den almene befolkning. I svinestaldene stuves grise sammen, hvilket går imod moralske principper om værdig behandling af andre intelligente væsner, samt imod svinets egen biologi. Dette giver grobund for multiresistente bakterier og zoonoser, som vores sundhedssystem i stigende grad udfordres af. Store mængder vand og føde går til at opfostre dyrene. Restproduktet er fosfor- og kvælstof-forurening af vores jord og vand, samt metan- og CO2-forurening af vores atmosfære. Landbruget skal derfor nedskaleres til at opfylde miljømål (bioøkonomisk regnskab, vandplaner, målsætning om god økologisk tilstand) og budgetbaserede klimamål.

Skov og natur: natur og skov er et mål i sig selv for et godt samfund. Vi skal implementere EUs jord-, skov- og naturpolitik. Derudover skal naturen have plads til at fiksere kulstof fra atmosfæren, samt have denne kulstof til rådighed for med tiden at skabe mangfoldige og resiliente økosystemer. Naturbaserede klima-mitigations metoder er videnskabeligt underbygget, og indgår også i et synergistisk og helhedsorienteret perspektiv, hvor klima, natur og ressourcer samtænkes. Areal skal afsættes til, at kulstof kan lagres i naturtyper såsom skov og mose. For at opnå højest synergistisk effekt for klima og biodiversitet skal grønne interesser varetages over økonomiske særinteresser. Planlægningen og udtagningen af arealet skal være på videnskabeligt niveau.

Fokusområder for miljøpolitik

Miljømyndighedernes faglighed skal styrkes: Efter udflytningen af Miljøstyrelsen er faglighed og erfaring gået tabt, og siden er det miljøfaglige arbejde i stigende grad blevet udliciteret til konsulentfirmaer. Miljøstyrelsens faglighed skal styrkes ved at give dem flere ressourcer og bedre arbejdsforhold, så de igen kan varetage naturens, miljøets og folkesundhedens interesser. Desuden bør miljøkonsekvensvurderinger være på videnskabeligt niveau.

Et bioøkonomisk regnskab. Naturen i Danmarks skove, lysåbne landskab, ferskvandssystemer og kystnære hav har alle det tilfælles, at de påvirkes af et stort input af næringsstoffer. Kvælstof og fosfor tilføres naturen hovedsageligt gennem landbruget, hvilket har store konsekvenser for biodiversiteten og økosystemers opretholdelse. Kvælstof og fosfor skal indgå i et nationalt regnskab, der sætter en hård grænse for, hvor meget kvælstof og fosfor der må komme ud i naturen. På sigt vil denne styring betyde, at Danmark kan opnå et cirkulært forbrug af kvælstof og fosfor.

Stram regulering af forurening. Vi mener at det er statens ansvar at regulere og kontrollere skader for naturen, miljø og folkesundhed ud fra et forsigtighedsprincip samt høj faglighed hos myndighederne. GD vil kæmpe for initiativer som dette: at nedsætte en taskforce, der skal sørge for tilstrækkelig miljømæssig kontrol og tilstrækkeligt tilsyn med listevirksomheder.

Vandsektorens formål. Vandsektoreren skal ikke kun benchmarke ud fra en besparelseslogik. Vandsektoren skal først og fremmest have til formål at levere rent vand til borgerne på en ansvarlig vis, der ikke overudnytter ressourcerne. Vi skal skabe de rette incitamenter for vandsektoren, der underbygger formålet at levere suveræn vandkvalitet i harmoni med mængden af grundvandsreserverne, frem for blot at levere billigt vand. Denne vægtning af interesser, hvor miljøet, og dermed folkesundheden, skal stå øverst, bør indskrives i vandsektorloven.

Beskyttelse af grundvand. Grundvandet er en af vores dyrebareste ressourcer. Vi har et ønske om, at kommende generationer kan drikke rent grundvand. For at dette er muligt, er det nødvendigt at have et fagligt funderet overblik over vores vandressourcer, og den geologi, den afhænger af. Der skal derfor laves en national planlægning af grundvandet, og en samtænkning af myndighedernes regulering og beskyttelse af grundvandet.