PRAKTIKANT TIL KOMMUNIKATIONSKONTORET HOS GRØNNE DEMOKRATER
Vi har en klar mission. Men vi mangler, at flere får kendskab til vores arbejde og politiske projekt. Derfor søger vi en praktikant, der kan støtte og udvikle kommunikationen om partiet Grønne Demokrater.
Grønne Demokrater er et nyopstartet parti, der tager afsæt i erfaringer fra det danske Folketing. Som nyt parti har vi den klare målsætning at samle vælgererklæringer og blive opstillingsberettiget til næste folketingsvalg. Vi arbejder for at styrke det parlamentariske arbejde på Christiansborg og styrke de demokratiske institutioner, som vi desværre ser en afvikling af.
Vi søger en praktikant som vil indgå i vores team hurtigst muligt efter 1. feb. 2025. Du skal have interesse for politik og have kompetencer indenfor kommunikation, grafisk opsætning og videoredigering og fornemmelse for kommunikationen på de relevante platforme. Du må gerne have erfaring med Meta Business Suite.
Hverdagen hos Grønne Demokrater er præget af aktuelle begivenheder, og nye muligheder opstår dagligt. Samtidigt er vi et lille kontor, så du skal være forberedt på en omskiftelig hverdag.
KVALIFIKATIONER:
Grafisk opsætning.
Videoredigering.
Du har et nogenlunde overblik over dansk politik.
Trives i en omskiftelig hverdag
Du skriver godt og tænker målgruppeorienteret.
Har interesse og kompetencer i online markedsføring.
Du kan planlægge og udføre projekter og sammenhængende kampagner.
VI TILBYDER:
Et meningsfuldt arbejde i hjertet af dansk politik. Her vil du få indsigt i både det parlamentariske arbejde med ideologisk drevne kolleger og kommunikationsstrategier. Grønne Demokrater er et forholdsvist nyt projekt, hvor der er plads til at være kreativ og til at arbejde sammen om nye ideer til formidling om politik og partiets ambitioner. Du vil få kontakter og indsigt i et politisk fællesskab og organisationsarbejdet i partiopbygningen. Vi har et hyggeligt kontorfællesskab, hvor der altid er adgang til maskinlavet kaffe af nogenlunde kvalitet.
ANSØGNING:
Send din ansøgning til Grønne Demokrater på groennedemokrater@outlook.com med relevante referencer, CV og gerne eksempler på kommunikativt materiale enten fra tidligere arbejdsplads eller som ideudkast.
PERIODE og TIMER:
Praktikperioden er 4-5 mdr.
Praktikforløbet er ulønnet. Normal arbejdstid er 37 timer ugentligt, men vi er fleksible med hensyn til arbejdstid.
ANSØGNINGSFRIST:
1. februar 2025. Opstart hurtigst muligt derefter.
For mere information kontakt: Markus Nyberg på groennedemokrater@outlook.com.